Robust Arkitektur (pdf) - Kunstakademiets Arkitektskole

Det, som mødte mig, var en bygning i forfald. Ikke fordi den var meget dårlig
vedligeholdt, men mere fordi det var tydeligt, at de nuværende beboere ikke
bekymrede sig om bygningen og dens fremtoning. Den virkede på en måde forladt,
selvom den var fyldt med mennesker. Jeg fandt svaret på, hvorfor bygningen havde
gennemgået denne forandring, da jeg interviewede en af den nye lejers ansatte.
Han beskrev bygningen som et billede på noget, som hørte fortiden til.
”Men tror jeg nok hører den ”dotcom”-tid til, hvor alt kunne lade sig gøre, og det
var svært at få armene ned, når man skulle ind igennem en dørkarm, fordi det
varsimpelthen … altså, det gik jo så godt, og … jeg tror, at folk er blevet lidt mere
realistiske igen – det kører jo så nok lidt op og ned i bølger igennem tiden, ikke, men
ovenpå det øverste mødelokale her, har vi jo en etage med hængekøjer … nu kan
det selvfølgelig være svært at se, hvor mange der ligger deroppe, fordi den netop
er skærmet, men det er ikke mit indtryk, at det er noget, folk de bruger – altså, folk
sover jo ikke herude … ja, det er sådan mere en kuriositet … man kan sige, at det er
selvfølgelig noget, der fortæller noget omkring, i hvilken tid bygningen blev lavet,
så det har været med til at stemple den som tidstypisk for lige præcis ”dotcom”bølgen.”
8
Bygningen var efter hans mening et udtryk for dotcom-bølgen eller it-boblen. En
periode, hvor der var en en megen stor vækst i branchen og en stærk tro på fremtiden.
Men tiderne har ændret sig, og i dag hersker der helt andre forhold inden for itbranchen.
Man kan sige, at huset blev skabt som et ikon på en fremtid, der aldrig
blev som ikonet. Dette er med til at forklare det indtryk af forfald og forladthed, som
mødte mig, da jeg besøgte hangaren. Tiden havde indhentet hangaren, og det, som
for fem år siden var smart og fremadrettet, bliver i dag betragtet som en kuriositet,
som et billede på en dekadent fortid.
Man havde svært ved at se sig selv spejlet i de ikoner, som hangaren er sammensat
af. Bygningen skulle ikke længere være en legeplads men derimod rammen om en
seriøs, hårdtarbejdende virksomhed.
”Det er igen det der med, hvilket image man vil udstråle … vi sælger seriøsitet … så
vi vil jo hellere – blive opfattet som ligeværdig, den vej rundt, i stedet for nogle, der
sidder i et fancy hus … man behøver jo ikke fortælle, hvor man har til huse.” 9
99