Robust Arkitektur (pdf) - Kunstakademiets Arkitektskole

54
Ifølge denne teori taler tingene til os og fortæller os, hvad de skal anvendes til. Men
i modsætningen til affordance-begrebet, hvor betydningen er indlejret i selve det
fysiske objekt, er betydningen hos Koffka kun hos beskueren. Man vil derfor kun
opleve, at en ting taler til en, hvis man har et behov, som denne ting kan opfylde.
Denne tankegang gør Gibson op med. Et objekt vil altid have de samme affordances,
den betydning, den tilbyder, er konstant. Det er ikke sikkert, at betydningen altid vil
opstå i mødet med det enkelte individ, men det betyder ikke, at objektet ikke altid vil
tilbyde muligheden. Affordances kan derfor ses som en række latente muligheder for
betydning, som ligger indlejret i de fysiske omgivelser, som vi møder i dagligdagen.
Eller sagt med andre ord: de ressourcer, som vores omgivelser indeholder, og som
bliver aktiveret i mødet med de ønsker og behov, som hverdagens aktiviteter
skaber.
Rumlig struktur og affordance
Inden for designforskningen har man i en del år arbejdet med affordance-begrebet
og anvendt det som et parameter, der kan anvendes dels som udgangspunkt for
selve designprocessen og dels som en måde, hvorpå man kan bedømme designets
kvalitet.
”Affordances provide strong clues to the operation of things. Plates are for pushing.
Knobs are for turning. Slots are for inserting things into. Balls are for throwing or
bouncing. When affordances are taken advantage of, the user know what to do just
by looking; no picture, label, or instruction i required. Complex things may require
explanation, but simple things should not. When simple things need pictures, labels,
or instructions, the design has failed.” 7
I sin bog “The design of everyday things” (Norman 1988), som citatet er taget
fra, diskuterer Donald A. Norman, hvordan dagligdags ting skal designes, så
de tydeligt fortæller, hvad de skal anvendes til. Han argumenterer for, at hvis et
designs affordance ikke er umiddelbar, er designprocessen mislykkedes. Man må
ikke være i tvivl om, hvordan et objekt skal anvendes, når man møder det. Denne
tankegang kan måske være meget frugtbar, når man beskæftiger sig med design
af enkelte objekter så som dørhåndtag, mobiltelefoner o.s.v.. Men hvis man ser på
det arkitektoniske felt, bliver det nok vanskeligere. Når man arbejder med rumlige 8