Robust Arkitektur (pdf) - Kunstakademiets Arkitektskole

192
Arkitekturen og dens sammenhængskraft
Arkitekturen er, som tidligere beskrevet, en sammensat struktur, der består af en
række delelementer, som samles til en helhed. Arkitekturbegrebet favner derfor
både bygningens ydre form, valget af materialer, samspillet med omgivelserne (byen
og landskabet), indeklimaet, den rumlige disponering, farverne på væggen, den
bærende konstruktion m.m. Man kan sige, at arkitekturen, selve det arkitektoniske
greb, er det, som binder alle disse elementer sammen til et hele. Dette beskriver
arkitekterne Beim, Larsen og Mossin i det følgende citat hentet fra bogen ”Økologi
og arkitektonisk kvalitet” (Beim, Larsen og Mossin 2002):
”Arkitekturen er en bevidst bearbejdelse af de elementer, en bygning består af.
Bygningskunstens arbejdsmateriale er, både de fysiske komponenter: Materialer,
konstruktioner og installationer; såvel som de oplevelsesmæssige kvaliteter:
Rummenes proportionering, dagslysets karakter og materialernes sansepåvirkende
udtryk.
At give form er i denne sammenhæng, at proportionere og komponere bygningens
forskellige dele ved hjælp af proportioneringsregler, geometri eller ved intuition,
så de giver indbyrdes mening. Af god arkitektur forventes, at den involverer
en kunstnerisk hensigt og at tekniske og funktionelle behov afstemmes med
æstetiske betragtninger. På et overordnet plan handler det om at give bygningen
en form, der skaber en forbindelse mellem dens formål/funktion, dens samtid – og
fysiske omgivelser. Helt konkret handler det om, at definere, kombinere og afveje
egenskaber og kvaliteter som eksempelvis: Hårdt/blødt, åben/lukket, tungt/let,