13.05.2013 Views

Robust Arkitektur (pdf) - Kunstakademiets Arkitektskole

Robust Arkitektur (pdf) - Kunstakademiets Arkitektskole

Robust Arkitektur (pdf) - Kunstakademiets Arkitektskole

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

176

De temainddelte analyser af projektets to cases i de forrige afsnit har tydeligt vist,

at arkitekturen spiller en stor rolle i forhold til en organisations identitet. Den er et

væsentligt parameter, både i dannelsen af kulturen inden for organisationen og i

forhold til det billede, som omgivelserne har af organisationen, dens image udadtil.

I afsnittet ”Identitet og organisationer” i afhandlingens indledende del beskrives,

hvordan en organisations identitet skal ses som en samlende figur, der er forankret

både i dens kultur og i dens image og dermed kæder disse to begreber sammen.

Analyserne af casene har vist vigtigheden af at se på organisationens identitet som

et samlende begreb. I Vandflyverhangaren ser vi en tydelig spaltning mellem det

image, som bygningen skaber udadtil, og den måde, kulturen inden for bygningen

udfolder sig. Spaltningen er opstået, fordi kulturen over tiden har ændret sig markant,

hvorimod omgivelsernes billede af bygningen og dens betydning er forblevet

uændret. Dette skaber problemer i forhold til organisationens brug af bygningen

som et aktiv i skabelsen af dens identitet. Problemet er opstået, fordi kulturen har

udviklet sig med en anden hastighed end bygningen. På den måde er bygningen i

løbet af kort tid blevet forældet, forstået på den måde, at den ikke længere er et

billede (et ikon) på den kultur, som den rummer. Dette er et argument for at tænke

bygningen som en mere dynamisk struktur (både hvad angår dens indretning og

dens betydning), som udvikles gennem tiden. På den måde kan den udvikles i takt

med, at kulturen i organisationen forandres gennem tiden, og derved indgå som en

aktiv medspiller i dannelsen af organisationens identitet.

Bygningen i krydsfeltet mellem det statiske og det dynamiske.

Man kan sige, at arkitekturen er fanget i et dilemma mellem bygningen som en

statisk struktur og kulturen som en dynamisk struktur. Bygningen er som overordnet

struktur skabt til at skulle stå i mange år. Den bliver derfor en forholdsvis statisk

struktur, som forbliver den samme gennem tiden. Samfundet omkring bygningen, og

dermed også den kultur, som bygningen danner ramme om, er i konstant udvikling.

Det er meget svært på nuværende tidspunkt at forudsige hvilke aktiviteter og hvilke

situationer, som vil kendetegne samfundet og dermed vores daglige rutiner om 50

– 100 år. Der opstår derfor en spænding omkring bygningen, på den ene side er den

i kraft af sin udformning og sin struktur forankret i en bestemt tid og en bestemt

situation, på den anden side rækker dens levetid langt ud i fremtiden og gør, at

bygningen på sigt skal kunne indgå i nye situationer, som er svære at forudse.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!