Robust Arkitektur (pdf) - Kunstakademiets Arkitektskole

Cubicles, USA
Øverst: Personlig indretning af cubicle
i bygningskomplekset Plug in i Palo
Alto, Californien 2007
Nederst: Række af cubicles i Chiat
Days kontor i San Fransisco 2007.
Foto: Ulrik Stylsvig Madsen
hvor der er en stor visuel åbenhed mellem de forskellige dele af bygningen, tilbyder
den også en lang række mindre nicher, som er mere afgrænset i forhold til resten
af bygningen. På den måde fremstår den både som en åben sammenhængende
struktur, samtidig med at den skaber et stort rumligt mulighedsfelt, som åbner op
for at skabe afgrænsede fysiske og sociale rum. At skabe storrumskontorer er derfor
ikke nødvendigvis det samme som at begrænse det rumlige mulighedsfelt, man
kan godt arbejde med visuel åbenhed uden at fjerne muligheden for at skabe mere
afgrænsede fysiske rum. Et andet eksempel på dette kommer fra USA, hvor det er
almindeligt at indrette storrumskontorer med udgangspunkt i de såkaldte ”cubicles”.
Det er små celler, som bygges op omkring den enkelte medarbejders arbejdsstation
i form af reoler, som skærmer hver medarbejders arbejdsområde. Disse reoler når
op i en højde af cirka 140 cm. Dette gør, at den enkelte medarbejder ikke har udsyn
til kollegaerne, når vedkommende sidder og arbejder. Står man op, kan man kigge
ud over kontoret, men ikke kigge ind på den enkelte medarbejders skrivebord. Her
opstår et rumligt mulighedsfelt, som skaber en blanding mellem mulighederne
i enkeltmandskontoret og mulighederne i storrumskontoret. Dermed ikke være
sagt, at ”cubicles” er løsningen på problematikken omkring storrumskontoret, der
er bestemt også problemer forbundet med denne måde at indrette kontorer på.
Pointen her er, at de skaber et stort rumligt mulighedsfelt, som gør, at den enkelte
medarbejder kan skabe sit eget territorium.
189