Robust Arkitektur (pdf) - Kunstakademiets Arkitektskole

146
ikke spejler den virkelighed, som det skal symbolisere. Ikonet skal derfor enten
omformuleres og genfortælles, så det rammer den virkelighed, som udspiller sig på
stedet, eller så de fysiske rammer skal ændres, således de kan skabe de muligheder,
som ikonen spejler. Derved kan ikonet igen fyldes med betydning og bruges som en
aktiv del af skabelsen af kulturen på stedet.
Territorium, identitet og arkitektur
Fokus for dette afsnit har været en diskussion af det rumlige mulighedsfelt,
som storrumskontoret tilbyder. I overgangen fra enkeltmandskontoret til
storrumskontoret sker der en markant forandring i det felt af muligheder, som
de fysiske omgivelser tilbyder. Analyserne viser, at der i overgangen fra den ene
kontorform til den anden sker en forskydning i forhold til den indflydelse, som
arkitekturen har på den enkelte medarbejders mulighed for at skabe sit eget
territorium inden for organisationens fysiske rammer. Hvor enkeltmandskontoret
var med til klart at definere grænsen mellem de enkelte medarbejderes territorier, er
disse grænser blevet til noget, som man forhandler sig frem til gennem dagligdagens
markeringer af ens territorium. Man kan sige, at der er sket en forskydning i disse
grænser fra noget, som før var markeret af bygningens struktur, til noget, som nu
opstår gennem sociale konstruktioner. Man kan med andre ord sige, at det rumlige
mulighedsfelt for at skabe et personligt territorium inden for organisationen er blevet
mindre. I stedet skabes disse territorier gennem processer, som er uafhængige af
det rumlige mulighedsfelt, fordi det ikke længere kan tilbyde de muligheder, som
medarbejderne har behov for.
Territorium og identitet må siges at være tæt forbundet. Ved at ændre muligheden for
den enkelte medarbejder for at skabe sit eget territorium inden for organisationens
fysiske rammer sker der og en ændring i medarbejderens identitetsskabelsesproces.
Når det rumlige mulighedsfeltet for skabelsen af personlige territorier gøres mindre,
betyder det derfor også en begrænsning i det enkelte medarbejders mulighed for at
opbygge en selvstændig identitet inden for organisationen. Som beskrevet tidligere
er det ikke længere de fysiske rammer, som er med til at skabe rum for den enkeltes
mulighed for at udtrykke sin personlighed gennem måden, man indretter hverdagens
rum på. Dette sker derimod gennem en social proces, hvor man i forhandling med
sine kollegaer selv skal skabe muligheden for at indrette sig, som man ønsker. Fra at