13.05.2013 Views

Robust Arkitektur (pdf) - Kunstakademiets Arkitektskole

Robust Arkitektur (pdf) - Kunstakademiets Arkitektskole

Robust Arkitektur (pdf) - Kunstakademiets Arkitektskole

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

I takt med at computerskærmene bliver større og større, bliver de meget markante

elementer i kontoret. Når medarbejderne anvender dem til at skabe deres eget

personlige univers, kan det samlede billede blive meget broget. Familiebillederne

er jo lige markante, enten de står på bordet eller vises på computerskærmen.

Resultatet er det samme både over for den enkelte, som kan skabe sit eget

territorium gennem designet af sit eget skærmbillede, og over for omgivelserne,

som bliver invaderet af disse personlige billeder. Computerskærmen er blevet en

vigtig faktor i processen med at skabe territorier i storrumskontoret 14 . Den er både

med til at styrke individets territorium og med til at forstærke den konflikt, som

kan opstå i en situation, hvor grænserne mellem territorierne er flydende. Ligesom

man ikke har lyst til at se på hinandens forskellige personlige ting på skrivebordene,

har man heller ikke lyst til at blive bombarderet med tyve forskellige skærmbilleder.

Her opstår igen en forhandlingssituation, hvor man sammen skal finde en balance

mellem det personlige territorium og det samlede indtryk af kontoret. Den store

forskel på baggrunden på computerskærmen og samlingen af familiefotos på

skrivebordet er, at baggrunden på computeren er mobil, den følger dig i din gang

gennem huset. Er de enkelte computeres arbejdsstationer, som hos Telia, knyttet op

på en fælles server, vil dit eget personlige skærmbillede dukke frem, uanset hvilken

computer i huset du logger dig på. Det samme gælder selvfølgelig en bærbar

computer. Det bliver derved et personligt territorium, som følger dig rundt i huset. Det

samme gælder mobiltelefonen, som jo efterhånden er en integreret del af de fleste

menneskers hverdag. Her er man blevet i stand til at lagre flere og flere oplysninger.

I dag kan man have både private billeder og musik liggende på sin mobiltelefon,

samtidig med at den giver adgang til at kommunikere med omverdenen både via

telefon, sms og internet. Man kan tjekke sine mails fra telefonen, og man kan læse

og redigere i sin kalender. Mobiltelefonen er blevet en væsentlig del af individets

territorium. Her kan bringes vores egne fortællinger, såsom vores egen musik og

vores egne billeder, med os fra sted til sted. Det er dog vigtigt at være opmærksom

på, at den kun er et redskab, der kan løse nogle af de udfordringer, som møder os

i hverdagen. Den er ikke en stor hjælp, når man skal indtage og bruge fysiske rum

i arbejdssituationen. Den kan anvendes til at skabe personlige rum i for eksempel

offentlige transportmidler, hvor man kan lytte til musik eller kommunikere med sine

venner gennem telefonen. Men her er betingelserne også anderledes, fordi man er

på et mere neutralt område, hvor man ikke kender de mennesker, som er omkring en.

137

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!