Robust Arkitektur (pdf) - Kunstakademiets Arkitektskole

134
Det kræver, at man i nogle situationer bevæger sig et andet sted hen for at føre for
eksempel mere private samtaler. Her tegner der sig et mønster, som viser, at der er
grænser for, hvor langt man vil bevæge sig væk, da man som regel skal tilbage til
udgangspunktet igen. Afstanden til de forskellige tilbud, såsom loungen, har derfor
en stor indflydelse på, om tilbuddene bliver anvendt eller ej.
Selvom der i det åbne kontor opstår en kultur, hvor man forsøger at respektere
hinandens arbejde ved ikke at føre for mange samtaler og forsøger at henlægge
længere telefonsamtaler til områderne uden for kontoret, kan det stadig være svært
at finde den ro, som man har behov for i forbindelse med ens arbejde. Dette giver
grobund for ønsket om nye faciliteter.
”Man ved hele tiden, hvad der foregår – det sætter jeg stor pris på, fordi jeg er så
nysgerrig, men samtidig får man så heller ikke den ro til at fordybe sig. Jeg har
været til mange af sådan nogle interne seminarer, … hvor det også blev påpeget,
at det var svært, det her med fordybelse. Og det er blevet foreslået flere gange, at
der skulle være en slags læsesal. ... Vi har bærbare computere og mobiltelefoner, så
der var jo ikke noget i vejen for at sætte mobilen på lydløs og sætte sig ind på en
læsesal, og så sidde derinde og skrive et par timer, når man … skulle fordybe sig og
have noget færdigt. Og det ville være en lettelse, og det, jeg så gør i stedet for det,
er, at jeg arbejder hjemme. Men så er man jo … så er man jo bundet til en mødeløs
dag, kan man sige – det kan jo være rart nok – men det ville være rart at have begge
muligheder. Så tror jeg, at man kunne løse mange af de problemer, som det åbne
giver, ved at lave sådan et bibliotek eller læsesal, for de ansatte.” 11
Her beskriver en af medarbejderne ønsket om et bibliotek / en læsesal, hvor man
kan gå hen, hvis man har behov for at sidde og arbejde mere koncentreret. Hun ser
det som et alternativ til det at sidde hjemme og arbejde, en mulighed hun benytter
sig meget af. Typisk vil hun arbejde hjemme to af ugens fem arbejdsdage. Hvis der
var en læsesal i bygningen, kunne hun sidde der i stedet for. På den måde ville hun
stadig kunne gå til møder internt i huset. Nu er hendes mødeaktivitet begrænset
af behovet for at skabe to ”mødefri” dage om ugen, hvor hun kan arbejde hjemme.
Behovet for læsesalen er derfor velbegrundet. Spørgsmålet er, om det i virkeligheden
vil være meget forskelligt fra at arbejde derhjemme. Når man ser bort fra muligheden