Robust Arkitektur (pdf) - Kunstakademiets Arkitektskole

60
Arkitektur som rumligt mulighedsfelt
Jeg vil nu vende tilbage til den problemstilling, som var indgangen til kapitlet
Arkitektfirmaet Baumslager & Eberles særlige tilgang til arkitekturen. De har flyttet
fokus fra bygningens funktion til det at skabe en række mere overordnede kvaliteter
i bygningen, som ikke er knyttet til en bestemt funktion. Hvis man ser denne måde
at skabe arkitektur på i lyset af det, som jeg har skrevet om affordance, kan man nå
frem til en diskussion af arkitekturens potentiale som betydningsskabende element
i hverdagen. Man kan sige, at det, som Baumslager & Eberle arbejder med er at
indbygge en række affordances i deres bygninger, en række forskellige muligheder,
for at bygningen kan møde folks hverdag. Udover det arbejder de også ud fra
ideen om, at bygningen skal kunne ændres i fremtiden, så den får en række nye
affordances.
Baumslager og Eberle efterlader derved plads til, at de mennesker, som anvender
bygningen i hverdagen, kan tage aktiv del i at forme bygningen efter deres særlige
ønsker og behov. Bygningen giver derved rum til at folk kan indtage den og skabe
deres egne steder inden for den overordnede struktur.
Denne måde at tænke og arbejde med arkitekturen på har, som tidligere nævnt,
været en inspirationskilde i mit arbejde med at definere begrebet rumligt
mulighedsfelt. Ordet rumligt refererer til en rumlig enhed, som har et rumfang,
det vil sige, at den kan afgrænses. Ordet mulighedsfelt refererer til den række af
affordances, som denne rumlige enhed kan tilbyde de mennesker, som opholder
sig i den. Rumligt mulighedsfelt refererer derfor til bygningens evne til at rumme
mange forskellige affordances og dermed mange muligheder for, at de mennesker,
som anvender bygningen til dagligt, kan finde deres eget personlige sted. Begrebet
mulighedsfelt har været brugt af andre før mig. I bogen ”Samspillet mellem børn
og skolens fysiske rammer” (Gitz-Johansen, Kampmann og Kirkeby 2001) bruges
mulighedsfelt til at betegne de reelle muligheder for aktiviteter, som de fysiske
omgivelser tilbyder. Begrebet beskriver forholdet mellem børn og de fysiske
omgivelser i skolen og tager udgangspunkt i Gibsons affordancebegreb, men
adskiller sig fra dette ved at inddrage forvaltningen af de potentielle muligheder.
Her er kulturen og dens regelsæt med til at regulere og begrænse de muligheder,
som reelt tilbydes børnene i brugen af de fysiske omgivelser. I min anvendelse af
begrebet mulighedsfelt refererer jeg til hele det spekter af potentielle muligheder,