Robust Arkitektur (pdf) - Kunstakademiets Arkitektskole

Telia, snit
Snit som viser placering af skabe mellem
enhederne.
Tegning: Ulrik Stylsvig Madsen (ud fra
tegninger fra KHR)
fænomen, som kan ændres og udvikles over tid. Kulturen skaber rammerne for den
måde, man kommunikerer på inden for organisationen. Netop ønsket om at øge
kommunikationen mellem medarbejderne er et af de argumenter, man ofte hører
virksomhederne anvender, når de skal begrunde ønsket om at flytte medarbejderne
i storrumskontorer. Jeg vil argumentere for, at storrumskontoret ikke nødvendigvis
øger kommunikationen mellem medarbejderne, det modsatte er faktisk tilfældet.
Derved opstår der en kløft mellem den måde, kontoret bliver italesat på (dets
funktion som et ikon på kulturen på stedet), og den måde, hvorpå det rent faktisk
fungerer på i dagligdagen (det felt af muligheder, som de fysiske rammer skaber).
Individets territorium
I de to måneder, hvor jeg sad og observerede hos Telia, havde jeg den samme plads
hos internetteamet på anden sal i bygningen. Som jeg har beskrevet tidligere,
sidder de fleste af medarbejderne i den samme type kontor. Hele den sydvestlige
del af bygningen er indrettet som store åbne rum, et på hver af de fem etager. Disse
storrumskontorer er inddelt i mindre enheder ved hjælp af skabe, som er placeret
vinkelret på facaden og derved inddeler det aflange rum i mindre afsnit. I det kontor,
som jeg sad i, er der otte enheder, hver med otte arbejdspladser. Det vil sige, at der
til daglig er et sted mellem 50 – 64 personer i det samme lokale. De skabe, som
inddeler lokalet i mindre enheder, har en højde på 110 cm. Det betyder, at man,
når man står op, frit kan se ud over hele lokalet. Sidder man ned, kan man ikke se
skrivebordene i de andre enheder, men kun ansigterne på de personer, som sidder
ved dem. Hvert team i organisationen sidder samlet i en enhed. Er teamet større
end otte personer, fordeler de sig over flere enheder. Mindre teams deles om en
enhed. Internetteamet, hvor jeg sad, bestod af fem mennesker; derfor var der flere
af skrivebordene, som stod ledige, og det var en af grundene til, at jeg kom til at
sidde der.
121