Robust Arkitektur (pdf) - Kunstakademiets Arkitektskole

156
klimatiske situation er blevet noget, der ikke er en del af den enkelte medarbejders
mulighed for at skabe sig et territorium på stedet. Det er noget, som styres centralt
og som reguleres ud fra ønsket om at skabe et ensartet indeklima, der tilfredsstiller
så mange medarbejdere som muligt. Indeklimaet bliver derfor en af de ting, som
man skal forhandle sig frem til med sine kollegaer og med teknikerne i huset, i et
forsøg på at finde en passende balance mellem de forskellige ønsker og behov.
Den centrale styring af indeklimaet kan også give problemer i forhold til at styre
temperaturen. Det kan være vanskeligt at holde den samme temperatur i alle rum,
hvorfor man derfor kan opleve store temperatursvingninger, når man bevæger
sig rundt i bygningen. Derfor kan man pludselig sidde og fryse til et møde, fordi
møderummet er meget koldere end kontoret eller omvendt. Det kan også være et
problem at styre temperaturen i forhold til vejret udenfor. Da systemet er sat til
at holde en forholdsvis konstant temperatur i rummene, tager det ikke højde for
temperaturen udenfor. Man kan derfor opleve at komme fra en varm sommerdag og
ind i et klima, som virker meget koldt. Det gør det dels svært at vurdere, hvilket tøj
man skal have på. Blandt medarbejderne hos Telia var det almindeligt, at man havde
en varmere trøje liggende på kontoret, da temperaturen indenfor om sommeren var
meget koldere end udenfor. Dels er det med til at skabe en større forskel mellem
bygningen og omgivelserne. Man oplever, at man går fra den ene klimazone til den
anden, når man går ind i bygningen. Den bliver dermed et selvstændigt univers
med sit helt eget klima, hvilket er med til at forstærke oplevelsen af at være i en
hermetisk lukket verden, som er løsrevet fra omgivelserne udenfor.
De store glasfacader hos Telia giver også store problemer med mængden af
sollys i kontorerne sidst på eftermiddagen i sommerhalvåret. Dette har dels givet
meget høje temperaturer i kontorerne, dels været meget generende for arbejdet i
bygningen, da sollyset gav genskin i computerskærmene. I bygningens første leveår
forsøgte medarbejderne at afhjælpe situationen ved at sætte parasoller op ud
mod glasfacaden. Denne løsning var selvfølgelig ikke holdbar i længen, og i 2005
blev der sat film på hele glasfacaden ud mod Kløvermarken, en såkaldt coating,
som regulerer lysindtaget gennem facaden. Coatingen kan sammenlignes med de
filtre, som er i en solbrille. Løsningen har gjort, at man nu kan styre temperaturen
i kontorerne, og at man ikke er generet af solens genskin i computerskærmene.