Robust Arkitektur (pdf) - Kunstakademiets Arkitektskole

106
til på en eller anden måde at sige ”nu er det her altså Telia – det er ikke Orange mere”.
Også fordi der vil selvfølgelig være rigtig mange fyrede navne på efterhånden – det
har man måske heller ikke lyst til at bære med videre.” 12
For at markere, at det nu var en ny organisation, som sad i bygningen, blev man nødt
til at fjerne de symboler, som stammede fra Orange-tiden. Commitment-væggen
og de malede slogans på væggene blev malet over med den grå farve, som er en
del af Telias grafiske identitet. I stedet for den Feng Shui-inspirerede farvesætning
blev alle vægge enten hvide eller grå. Som kontrast til det grå og hvide blev enkelte
elementer malet magenta, som er farven på Telias logo. Da mange af de tiltag, som
Orange havde lavet, var malet direkte på væggene, var det forholdsvis enkelt for
Telia at udskifte dem, det var bare et spørgsmål om at tage malerpenslerne frem
og male nye farver på væggene. Men at man maler en ting over betyder ikke, at
den forsvinder fra medarbejdernes hukommelse. Mange af Telias medarbejdere
kom fra Orange, og derfor levede nogle af fortællingerne fra Orange-tiden videre i
organisationen, selvom de fysisk var fjernet fra bygningen.
I de to måneder, som jeg opholdt mig i bygningen, fik jeg et klart indtryk af
hvilke af de identitetsskabende tiltag i bygningen, som stadig var en levende
del af organisationen. Alle dem, som jeg var i kontakt med, havde hørt historien
om pistolen, hvorimod næsten ingen kunne huske noget om de forskellige Feng
Shui-tiltag, som havde været i bygningen i Orange-tiden. Historien om pistolen
levede tilsyneladende videre i organisationen og blev overgivet fra de gamle
medarbejdere i Orange til de nyankomne medarbejdere fra Telia. Andre historier,
som for eksempel vægfarvernes betydning, var forsvundet ud af dagligdagen efter,
at farverne var blevet malet over i forbindelse med Telias indflytning i bygningen.
Nogle fortællinger overlevede, mens andre forsvandt. De fortællinger, som det var
sværest for folk at huske, var dem, som knyttede sig til Feng Shui-principperne.
Når jeg talte med de medarbejdere, som også havde siddet i bygningen i Orangetiden,
kunne nogle af dem godt huske, at der havde været noget med nogle Feng
Shui-principper, og at der havde været noget med et fiskebassin. Men ingen kunne
huske, hvad de forskellige tiltag symboliserede. De var gledet ud af medarbejderens
bevidsthed - ja, spørgsmålet er, om de på noget tidspunkt har været en del af den
fælles bevidsthed i organisationen. Dette er måske ikke underligt, når man tænker