Når kassen smækkes i - Rådet for Socialt Udsatte

36 eller via udeblivelse fra et tilbud uden at give besked, hvorefter der ligeledes kan sanktio-
neres efter § 36. Hver gang kommunen vil iværksætte en sanktion, skal den ledige partshøres.
Dette foregår via udsending af brev til den ledige. Reagerer den ledige ikke på partshøringen,
iværksættes sanktionen. Reagerer den ledige på partshøringen med en forklaring på udebli-
velse, skal kommunen vurdere, hvorvidt den ledige udeblev med rimelig grund.
Tre organisatoriske enheder står centralt i forhold til udstedelse af sanktioner. Det er
jobcentret, ydelseskontoret og tilbuddene (fx aktivering eller behandling). Det blev fastsat
som central regel i forbindelse med kommunalreformen i 2007, at jobcenter og ydelseskontor
skal være fysisk adskilt i kommunerne. Der er dog et kommunalt råderum i forhold til den
specifikke fordeling af kompetencerne imellem disse to afdelinger (fx omkring udsendelse af
partshøringsbreve). Analysen af de to casekommuner viser, at de har en ret høj grad af specialisering
og kompetencedeling mellem jobcenter, ydelseskontor og tilbud. Dette ses som
medvirkende årsag til den høje sanktionsrate. Sanktion er i begge casekommuner gjort til en
administrativ praksis i den forstand, at der er en opsplitning i vurdering af, om kontanthjælpsmodtageren
kan deltage i en aktivitet, hvilket sagsbehandleren i jobcentret foretager,
og vurderingen af, om kontanthjælpsmodtageren kan sanktioneres, hvilket sagsbehandleren i
ydelseskontoret foretager. Det betyder, at den sagsbehandler, der kender borgeren, er ude af
sanktionsdelen, når det gælder tilbud og foranstaltninger, idet aktiveringsstedet indberetter
direkte til ydelseskontoret, der så efterfølgende sanktionerer.
Kommunens type af aktiveringstilbud synes også at have betydning for, hvor hyppigt der
sanktioneres. Loven foreskriver, at § 41, der betyder, at kontanthjælpen ophører for såvel
borger som ægtefælle, kun kan anvendes, hvis kommunen har et såkaldt ”åbent tilbud”. Et
åbent tilbud er et tilbud, hvor der altid er plads til kontanthjælpsmodtageren, og hvor fremmødet
bliver registreret. Ledelsen i en af casekommunerne peger på, at netop tilstedeværelsen
af et åbent tilbud samt den konsekvente anvendelse heraf kan forklare, hvorfor kommunen
ligger så højt i sanktionsstatistikken.
Retssikkerhed, herunder borgerens forståelse af omkring hvad der udløser sanktion, og
hvad de skal gøre for at undgå det, er en afgørende idé i sanktionslogikken. Denne idé søges
ligeledes varetaget i form af en bestemt organisering, der betyder, at ydelseskontoret automatisk
udsender partshøringsbreve, når borgeren er udeblevet fra et tilbud. Når processerne
omkring sanktionering er automatiseret, kan sanktionering ske rent administrativt.
I lovgivningen er det fastslået, at der især med hensyn til matchgruppe 2 og 3 skal skønnes
i sager om sanktion, og traditionelt har skøn været noget, der skete på sagsbehandlerniveau
og i individuelle sager. I én af casekommunerne er skønnet foretaget på ledelsesniveau,
hvor det er afgjort og udmeldt til medarbejdere, at sanktionsmulighederne skal bruges. Dette
begrundes med, at det øger retssikkerheden for borgeren. Den kommunale fortolkning af loven,
som den kommer til udtryk i interviewmaterialet, giver indtryk af, at lovgivningen er entydig
og mere snæver, end hvad vejledningen lægger op til. I den anden casekommune har ledelsen
den opfattelse, at der slet ikke er mulighed for at skønne i forhold til sanktioner.
11