Når kassen smækkes i - Rådet for Socialt Udsatte
Når kassen smækkes i - Rådet for Socialt Udsatte
Når kassen smækkes i - Rådet for Socialt Udsatte
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
4.2 Centrale ideer bag anvendelsen af økonomiske sanktioner<br />
Som opsamling på denne gennemgang af den historiske og aktuelle lovgivning vil vi i det føl-<br />
gende præsentere tre centraler ideer, som denne lovgivning hviler på. Vi anlægger her et or-<br />
ganisationsteoretisk perspektiv, hvor offentlige organisationer antages at befinde sig i kryds-<br />
pres, have konfliktuerende og uklare målsætninger samt usikkerhed omkring de rette midler<br />
til at opnå målene med (Antonsen & Jørgensen 2000). Jobcentre er kommunale, og ansvaret<br />
er på den vis decentraliseret, men opgavevaretagelsen er i høj grad underlagt regulering fra<br />
nationalt niveau (Beskæftigelsesministeriet & Arbejdsmarkedsstyrelsen), hvor også den primære<br />
finansiering kommer fra i <strong>for</strong>m af <strong>for</strong>skellige grader af refusion. På den vis befinder<br />
jobcentrenes opgavevaretagelse sig, om ikke i et direkte hierarki, så i hvert fald i skyggen af et<br />
(Scharpf 1993). Der<strong>for</strong> antages også politiske udmeldinger, der ikke er omsat i bindende regulering,<br />
at kunne påvirke aktører i jobcentrene, da aktørerne ved, at de ved manglende lydhørhed<br />
er underlagt risikoen <strong>for</strong> et lovindgreb.<br />
Tre centrale ideer<br />
Borgeren har <strong>for</strong>pligtelse til at stå til rådighed <strong>for</strong> arbejdsmarkedet, og det er<br />
kommunens opgave at føre kontrol med dette gennem vurdering i det enkelte tilfælde.<br />
Retssikkerhedsaspektet er vigtigt, <strong>for</strong>di sanktioner kan føre til, at borgeren mister<br />
sin <strong>for</strong>sørgelse, der<strong>for</strong> skal borgeren have kendskab til, hvilke handlinger der fører<br />
til sanktion.<br />
Sanktion antages at virke beskæftigelsesfremmende, <strong>for</strong>di (trussel om) sanktion<br />
fører til, at borgeren handler (fx intensiverer sin jobsøgning, møder op til aktivering<br />
eller bliver selv<strong>for</strong>sørgede).<br />
Disse ideer kan findes <strong>for</strong>muleret i såvel lovgivningen som den politiske diskurs (jf. fx Jørgensen<br />
2008), og de udgør centrale elementer i begrundelsen <strong>for</strong> at anvende økonomiske<br />
sanktioner over <strong>for</strong> kontanthjælpsmodtagere. Disse tre ideer udtrykker bestemte ønsker og<br />
normer i <strong>for</strong>hold til såvel kontanthjælpsmodtagerens som kommunens adfærd.<br />
Hvis vi starter med ideen om ret og pligt på kontanthjælpsområdet, så et det en central<br />
idé i <strong>for</strong>hold til anvendelsen af økonomiske sanktioner over <strong>for</strong> kontanthjælpsmodtagere, at<br />
borgeren er <strong>for</strong>pligtet til at stå til rådighed. Rådighedsvurderingen <strong>for</strong>etages af kommunen.<br />
Det betyder, at kommunen er <strong>for</strong>pligtet til, i hvert enkelt tilfælde de overvejer en sanktion, at<br />
vurdere borgerens rådighed, samt at være opmærksom på, at der kan være <strong>for</strong>skel i <strong>for</strong>skellige<br />
målgruppers rådigheds<strong>for</strong>pligtelse. Som vist i figur 4.3, er der i lovgivningen defineret 10<br />
rimelige grunde til manglende rådighed. Disse grunde er dog ikke udtømmende <strong>for</strong> de kontanthjælpsmodtagere,<br />
der er kategoriseret som havende problemer ud over ledighed. Her<br />
gælder det, at kommunen skal vurdere, om der <strong>for</strong>eligger andre <strong>for</strong>hold, der kan begrunde<br />
manglende rådighed. Derudover understreges det i vejledningen til loven, at i tilfælde ”hvor<br />
35