17.07.2013 Views

Når kassen smækkes i - Rådet for Socialt Udsatte

Når kassen smækkes i - Rådet for Socialt Udsatte

Når kassen smækkes i - Rådet for Socialt Udsatte

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

4.2 Centrale ideer bag anvendelsen af økonomiske sanktioner<br />

Som opsamling på denne gennemgang af den historiske og aktuelle lovgivning vil vi i det føl-<br />

gende præsentere tre centraler ideer, som denne lovgivning hviler på. Vi anlægger her et or-<br />

ganisationsteoretisk perspektiv, hvor offentlige organisationer antages at befinde sig i kryds-<br />

pres, have konfliktuerende og uklare målsætninger samt usikkerhed omkring de rette midler<br />

til at opnå målene med (Antonsen & Jørgensen 2000). Jobcentre er kommunale, og ansvaret<br />

er på den vis decentraliseret, men opgavevaretagelsen er i høj grad underlagt regulering fra<br />

nationalt niveau (Beskæftigelsesministeriet & Arbejdsmarkedsstyrelsen), hvor også den primære<br />

finansiering kommer fra i <strong>for</strong>m af <strong>for</strong>skellige grader af refusion. På den vis befinder<br />

jobcentrenes opgavevaretagelse sig, om ikke i et direkte hierarki, så i hvert fald i skyggen af et<br />

(Scharpf 1993). Der<strong>for</strong> antages også politiske udmeldinger, der ikke er omsat i bindende regulering,<br />

at kunne påvirke aktører i jobcentrene, da aktørerne ved, at de ved manglende lydhørhed<br />

er underlagt risikoen <strong>for</strong> et lovindgreb.<br />

Tre centrale ideer<br />

Borgeren har <strong>for</strong>pligtelse til at stå til rådighed <strong>for</strong> arbejdsmarkedet, og det er<br />

kommunens opgave at føre kontrol med dette gennem vurdering i det enkelte tilfælde.<br />

Retssikkerhedsaspektet er vigtigt, <strong>for</strong>di sanktioner kan føre til, at borgeren mister<br />

sin <strong>for</strong>sørgelse, der<strong>for</strong> skal borgeren have kendskab til, hvilke handlinger der fører<br />

til sanktion.<br />

Sanktion antages at virke beskæftigelsesfremmende, <strong>for</strong>di (trussel om) sanktion<br />

fører til, at borgeren handler (fx intensiverer sin jobsøgning, møder op til aktivering<br />

eller bliver selv<strong>for</strong>sørgede).<br />

Disse ideer kan findes <strong>for</strong>muleret i såvel lovgivningen som den politiske diskurs (jf. fx Jørgensen<br />

2008), og de udgør centrale elementer i begrundelsen <strong>for</strong> at anvende økonomiske<br />

sanktioner over <strong>for</strong> kontanthjælpsmodtagere. Disse tre ideer udtrykker bestemte ønsker og<br />

normer i <strong>for</strong>hold til såvel kontanthjælpsmodtagerens som kommunens adfærd.<br />

Hvis vi starter med ideen om ret og pligt på kontanthjælpsområdet, så et det en central<br />

idé i <strong>for</strong>hold til anvendelsen af økonomiske sanktioner over <strong>for</strong> kontanthjælpsmodtagere, at<br />

borgeren er <strong>for</strong>pligtet til at stå til rådighed. Rådighedsvurderingen <strong>for</strong>etages af kommunen.<br />

Det betyder, at kommunen er <strong>for</strong>pligtet til, i hvert enkelt tilfælde de overvejer en sanktion, at<br />

vurdere borgerens rådighed, samt at være opmærksom på, at der kan være <strong>for</strong>skel i <strong>for</strong>skellige<br />

målgruppers rådigheds<strong>for</strong>pligtelse. Som vist i figur 4.3, er der i lovgivningen defineret 10<br />

rimelige grunde til manglende rådighed. Disse grunde er dog ikke udtømmende <strong>for</strong> de kontanthjælpsmodtagere,<br />

der er kategoriseret som havende problemer ud over ledighed. Her<br />

gælder det, at kommunen skal vurdere, om der <strong>for</strong>eligger andre <strong>for</strong>hold, der kan begrunde<br />

manglende rådighed. Derudover understreges det i vejledningen til loven, at i tilfælde ”hvor<br />

35

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!