Når kassen smækkes i - Rådet for Socialt Udsatte

Recommendations

Info

well, Larsen & Marston 2010). Der er sket en gradvis bevægelse fra en problemforståelse, der handlede om manglende indkomst, over en, der fokuserede på manglende kvalifikationer til et fokus på manglende motivation hos den enkelte ledige. Her har lovændringerne indbefat- tet, at forskellige kontanthjælpsgrupper har fået deres forsørgelsesgrundlag reduceret (via starthjælpen, kontanthjælpsloftet, 500-kroners-nedsættelsen, 300-timers-reglen 2 og ungesatsen) og deres rådighedsforpligtelse skærpet. Eksempelvis får alle kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed ret og pligt til aktivering én gang om året, som følge af ”Ny chance til alle” fra 2005 3 . Parallelt med dette er der kommet et øget fokus på økonomiske sanktioner over for kontanthjælpsmodtagere. Tal i det centrale registreringssystem Jobindsats.dk peger i retning af, at der i de senere år er en markant vækst i antallet af økonomiske sanktioner over for kontanthjælpsmodtagere. Det gælder også de borgere, der er matchet 2 og 3. Allerede forud for kommunalreformen i 2007 blev det fremført, at der var en risiko for, at de svageste ledige kunne blive klemt, når fokus i højere grad blev rettet mod sanktioner og disciplinering (Caswell & Damgaard 2006). Samtidig blev der peget på, at netop introduktionen af ”én indgang” på beskæftigelsesområdet, på trods af intentionerne om at gøre adgangen enklere for borgeren, indebar en risiko for, at de svageste ledige fik øget risiko for at fare vild i et system, hvor de både skulle finde døren til jobcentret, ydelseskontoret, de sociale tilbud osv. Der findes ikke særlig meget viden om, hvorvidt og på hvilke måder de svageste kontanthjælpsmodtagere påvirkes af anvendelsen af økonomiske sanktioner. Herværende undersøgelse ser på anvendelsen af økonomiske sanktioner i et kritisk perspektiv. Udgangspunktet er en vurdering af, at der er vækst i antallet af sanktioner, at sanktioner i stigende grad kan anvendes over for borgere, som ikke er arbejdsmarkedsparate, og at anvendelsen af sanktioner i stigende grad opleves som legitimt af kommunale aktører på såvel ledelsesniveau som frontlinjeniveau. Det overordnede politiske argument er, at sanktionerne overordnet set virker beskæftigelsesfremmende, hvilket forskningen nationalt såvel som internationalt bekræfter. Men er der grænser for succesen? Er der omkostninger forbundet med anvendelsen af sanktioner? Anvendes en sanktionerende og disciplinerende tilgang til borgerne i jobcentrene ukritisk? Denne undersøgelse bidrager med at kaste lys på nogle af disse spørgsmål. I undersøgelsen sættes særligt fokus på de ikke arbejdsmarkedsparate borgere, på kommuner, der anvender økonomiske sanktioner mere end flertallet af kommuner, og på borgere, der har omfattende erfaringer med at blive sanktioneret. Følgende forskningsspørgsmål besvares gennem undersøgelsens analyser: 2 Der senere er blevet ændret til en 450-timers-regel og pr. 1. juli 2011 gennemgår en yderligere stramning. 3 Med ’Flere i arbejde’ fra 2002 blev ledige forpligtet til at tage imod ’rimeligt arbejde’ fra første ledighedsdag og udvise større geografisk mobilitet. Med ’Ny chance til alle’ fra 2005 blev det muligt at trække kontanthjælpsmodtagere 1/3 i deres ydelse, hvis de melder sig syge og ikke aktivt deltager i at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Unge mellem 18-25 år med ledighed som eneste problem fik endvidere pligt til at begynde en kompetencegivende uddannelse og alle ledige med problemer ud over ledighed får ret og pligt til aktivering én gang om året. 14
Hvordan er de generelle lovgivningsmæssige rammer for brug af sanktioner – før og nu? Hvem er gruppen af borgere, der sanktioneres? Hvordan virker sanktionen på de sanktioneredes arbejdsmarkedstilknytning? Hvordan er kommunal praksis omkring anvendelse af sanktion i kommuner, der sanktionerer meget? Hvordan ser sanktioner ud på individniveau for borgere, der gentagne gange har oplevet sanktioner? Disse spørgsmål vil blive besvaret gennem såvel kvalitative som kvantitative analyser på baggrund af en bred vifte af empiriske kilder (registre, skriftligt materiale, interview) samt på baggrund af studier af eksisterende forskning og undersøgelser. Inden vi beskriver undersøgelsens metodiske grundlag, skal vi først se lidt nærmere på den eksisterende forskning omkring sanktioner over for arbejdsløse. 15
Page 1 and 2: Dorte Caswell, Henrik Lindegaard An
Page 3 and 4: Dorte Caswell, Henrik Lindegaard An
Page 5 and 6: Indhold Sammenfatning .............
Page 7 and 8: Sammenfatning I det følgende samme
Page 9 and 10: - at lovgivningen om sanktioner ove
Page 11 and 12: 36 eller via udeblivelse fra et til
Page 13: 1 Indledning og problemstillinger F
Page 17 and 18: Begge publikationer konkluderer, at
Page 19 and 20: duceret eller frataget forsørgelse
Page 21 and 22: 3 Metoder og analyser Forskningen o
Page 23 and 24: - IDA-registret, som indeholder gru
Page 25 and 26: formålet med undersøgelsen, hvore
Page 27 and 28: 4 Sanktion i et generelt perspektiv
Page 29 and 30: 2005 I 2005 udarbejder regeringen e
Page 31 and 32: Figur 4.2 Periodesanktion (§ 36,
Page 33 and 34: lem forseelse og afgørelse har eft
Page 35 and 36: 4.2 Centrale ideer bag anvendelsen
Page 37 and 38: en sanktion, da der kan gå op til
Page 39 and 40: Tabel 5.1 Antallet af sanktioner ov
Page 41 and 42: Når statistikken opdeles på sankt
Page 43 and 44: Den beskrivende statistik viser, at
Page 45 and 46: anvendes over for kontanthjælpsmod
Page 47 and 48: Tabel 5.5 Logistiske regressionsest
Page 49 and 50: køb af udvalgte medicintyper inklu
Page 51 and 52: esultaterne som minimum en indikato
Page 53 and 54: Figur 6.1 Organisering af tildeling
Page 55 and 56: ne klient i en proces hen imod selv
Page 57 and 58: på, at netop tilstedeværelsen af
Page 59 and 60: jeg faktisk ved at miste hele lorte
Page 61 and 62: ning af loven, som den kommer til u
Page 63 and 64: Vi matcher ikke 2’ere, før vi er
Page 65 and 66:
Uenighed: Borgeren og sagsbehandler
Page 67 and 68:
af de ti legitime grunde til fravæ
Page 69 and 70:
Eksempel: Kvinde 42 år, sjællands
Page 71 and 72:
Jeg blev sat på gaden. […] Men a
Page 73 and 74:
og er sanktioner da det rette midde
Page 75 and 76:
Flere undersøgelser viser, at det
Page 77 and 78:
det som ydmygende, umyndiggørende
Page 79 and 80:
orgerens rådighed. Vurderingen af
Page 81 and 82:
Bourdieu, P. & Wacquant, L.J.D. (19
Page 83 and 84:
Madsen, M.B.; M.D. Mortensøn & A.
Page 85 and 86:
English Summary Dorte Caswell, Henr
Page 87 and 88:
1998 2000 udeblivelse fra tilbud. N
Page 89 and 90:
2006 er ikke mindst kontanthjælpsm
Page 91 and 92:
a) Skærpede regler om vejledning:
Page 93 and 94:
Bilag 3: Tilbagebetalingssanktion F
Page 95 and 96:
Tabel B Medicin Receptinløsninger
Page 97 and 98:
Tabel D Medicin i forhold til varig
Page 99 and 100:
Tabel E Sociodemografi for under 25
Page 101 and 102:
Psyk. udviklingsforstyrrelser (fx a
Page 104:
Når kassen smækkes i Denne unders
show all

Når kassen smækkes i - Rådet for Socialt Udsatte

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?