Når kassen smækkes i - Rådet for Socialt Udsatte

af de ti legitime grunde til fravær, men for at undgå sanktioner er det ofte nødvendigt for
kontanthjælpsmodtagerne at kunne dokumentere dette ved hjælp af eksempelvis en lægeerklæring.
Borgerens eget udsagn kan afvises som utilstrækkeligt af de professionelle. Hvor
midlertidig sygdom i et ansættelsesforhold ofte vil kunne klares med et opkald til arbejdsgiveren,
er dette ofte utilstrækkeligt i forhold til klientens relation til velfærdsstaten (jf. Lens
2008).
At borgernes egne ord ikke altid bliver taget for gode varer, oplevede en af de interviewede
borgere, da han af sin sagsbehandler blev bedt om en lægeerklæring. Denne borger havde
været syg om mandagen, men kunne ikke få en tid hos lægen samme dag. Han deltog i aktiveringen
tirsdag, onsdag og torsdag, men bad om at få fri fredag, fordi han først der havde kunnet
få tid hos lægen. Lægen tog hans ord for gode varer, skrev en lægeerklæring, og borgeren
undgik sanktion.
Det er ikke alene lægeerklæringer, der fra kommunalt hold afkræves som dokumentation
for at acceptere eventuelt fravær som legitimt. Også andre former for dokumentation bliver
efterspurgt for at underbygge borgernes egne udsagn om fraværets legitimitet. En borger fortæller,
at han har store problemer med sine tænder og var fraværende fra aktivering på grund
af smerter og behandling. Han blev sanktioneret for otte dage, men fik efterfølgende pengene
udbetalt, fordi han overtalte sin tandlæge til at dokumentere problemet.
Og der forlangte man [kommunen] så, at man skulle have lægeerklæring, men han
[tandlægen] sagde, at han ikke kunne lave en lægeerklæring, fordi han er tandlæge.
Så han skrev, at jeg havde kontaktet ham første gang den og den dato og så
havde gået med tandsmerter og så havde fået det lavet og så … det var i orden.
(Borger 3, jysk)
Selvom nogle borgere muligvis ikke er fuldstændig ærlige i deres kommunikation med det
velfærdsstatslige system, synes det i påfaldende grad at være tilfældet, at almindelige misforståelser,
forvirring og utilsigtede handlinger fortolkes med mistro og mistillid (jf. Lens
2008).
7.1.4 Sanktioner grundet en aktiv beslutning
Både sanktioner, der skyldes manglende forståelse hos borgeren, og sanktioner, der skyldes
misforståelser eller uenighed mellem borger og professionelle, kan opleves som overraskende
for de sanktionerede. Men interviewene indeholder også flere eksempler på, at borgere enten
har valgt at lade sig sanktionere eller har set sig nødsaget til det. En borger fortæller således,
at det økonomiske incitament for at møde i aktivering ikke altid er stort nok til, at hun vælger
at møde op. Kvinden fortæller, at hun som enlig forsørger med tre børn får så højt normalbidrag,
børnepenge og boligsikring, at hun ikke mærker de store konsekvenser ved at blive
sanktioneret: ”Altså, hvis vi ser sådan på pengene, så har jeg altså 20.000 i måneden, som
jeg kan leve for” (Borger 2, jysk). Kvinden valgte eksempelvis at blive hjemme fra åbent tilbud,
fordi hun, efter eget udsagn, ikke orkede at gå hen til aktiveringsstedet i regnvejr. Andre
har oplevet at være i en eller flere situationer, hvor de mener, de har været nødsaget til at la-
67