Når kassen smækkes i - Rådet for Socialt Udsatte

Jeg blev sat på gaden. […] Men altså, man blev jo lidt fortørnet, fordi så siger både
sagsbehandler og også nede i fogedretten, jamen så må du på herberg og din søn
må på børnehjem. Det hører jo ingen steder hjemme. (Borger 3, jysk)
Om det præcist er den enkelte sanktion, der får så alvorlige konsekvenser, eller om de økonomiske
sanktioner bliver dråben, der får et fyldt bæger til at løbe over, kan ikke afklares på
baggrund af dette materiale.
7.1.6 Konsekvenser for børnene
For de af interviewpersonerne, der har børn, har sanktioner ikke kun konsekvenser for dem
selv, men kan også medføre afsavn for deres børn. Forskning har tidligere vist, at arbejdsløshed
i sig selv kan virke så ydmygende og nedværdigende, at det kan sætte forældre og deres
børn under alvorligt pres (Christoffersen 2000). De interviewede beskriver børnene som deres
førsteprioritet, når det drejer sig om prioritering af de økonomiske midler, men hvis økonomien
bliver for stram, kan det være svært at undgå, at børnene bliver påvirket. Det kan eksempelvis
ske i form af et forringet madbudget, eller, som netop beskrevet, at en familie står
uden tag over hovedet, fordi huslejen ikke kan betales. En interviewet fortæller ligeledes, at
han til tider har haft svært ved at finansiere sønnens erhvervsskoleforløb i form af arbejdstøj,
busbilletter og lignende, mens en anden fortæller, at han flere gange har set sig nødsaget til
at aflyse at have sin søn i weekenderne: ”På grund af penge, simpelthen, jeg har ikke haft
råd til at gå ud og handle eller noget. Sådan er det, så kan jeg jo heller ikke ha’ ham” (Borger
2, sjællandsk). I forlængelse heraf fortæller en kvinde om sin søn, der sidste år var involveret
i en ulykke og derfor nu går til genoptræning: ”Han skal gå til fysioterapeut, svømning
og kiropraktor […] Man vil jo gøre alt for sit barn, så vil jeg skide på husleje. Han skal have
sin behandling og sin medicin, han skal have støtte”.
7.1.7 Psykiske følger og sociale afsavn
Sanktioner fremstår på baggrund af interviewene som en faktor, der ud over økonomiske afsavn
også kan medføre negative følger på det psykiske velbefindende samt sociale afsavn.
Flere af interviewpersonerne er uforstående over for de sanktioner, de har modtaget, hvilket
for nogles vedkommende har medført en usikkerhed om næste måneds rådighedsbeløb, der
opleves som stressende og demotiverende. Derudover beskrives en hverdag med basale afsavn,
almisser og mangel på beskæftigelse som noget, der kan føre til mangel på selvværd,
afmagt og isolation. En ung mand fortæller, at lange perioder med et meget begrænset økonomisk
råderum for ham har ført til: ”Stress, vægttab … og at jeg ikke har særligt gode sociale
bånd med andre folk, fordi det bare har spist en rå […] altså, man har jo ikke lyst til at
snakke med nogen, man har ikke lyst til at møde op nogle steder, eller man indelukker sig
selv totalt” (Borger 4, jysk). En kvinde fortæller, at hun netop har søgt førtidspension af ren
afmagt over for de krav, der bliver stillet til hende: ”… jeg kan ikke mere, jeg synes, at jeg er
nedslidt af systemet, de har givet mig stress” (Borger 1, sjællandsk). Hun beskriver sin psykiske
tilstand således:
71