Når kassen smækkes i - Rådet for Socialt Udsatte

– at lovgivningen om sanktioner over for gruppen af kontanthjælpsmodtagere med
problemer ud over ledighed (match 2 og 3) gennem hele perioden har været for-
bundet med skøn.
De sanktioner som kontanthjælpsmodtagere i dag kan få, hvis de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet,
fremgår af Lov om Aktiv Socialpolitik fra 2009. I dag skal alle arbejdsløse således
udnytte deres arbejdsmuligheder, og det indebærer ikke kun at deltage i aktiverings- og
beskæftigelsesfremmende behandlingstilbud afholdt af det offentlige eller ”anden aktør”,
men også at deltage i samtaler med kommunen og/eller anden aktør og efterleve et sæt af
regler i forhold til jobsøgning, jobmobilitet m.m. Alle typer af ledige kan sanktioneres, hvis
de ikke lever op til deres rådighedspligt (LAS 2009).
Analysen viser endvidere, at tre centrale ideer ligger til grund for brug af økonomiske sanktioner
i beskæftigelsesindsatsen.
Idé 1: Borgeren har forpligtelse til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og det
er kommunens opgave at føre kontrol med dette gennem vurdering i det enkelte
tilfælde.
Idé 2: Retssikkerhedsaspektet er vigtigt, fordi sanktioner kan føre til, at borgeren
mister sin forsørgelse, derfor skal borgeren have kendskab til, hvilke handlinger
der fører til sanktion.
Idé 3: Sanktion antages at virke beskæftigelsesfremmende, fordi (trussel om)
sanktion fører til, at borgeren handler (fx intensiverer sin jobsøgning, møder op til
aktivering eller bliver selvforsørgende).
Disse ideer kan findes formuleret i såvel lovgivningen som den politiske diskurs, og de udgør
centrale elementer i begrundelsen for at anvende økonomiske sanktioner over for kontanthjælpsmodtagere.
Disse tre ideer udtrykker bestemte ønsker og normer i forhold til såvel
kontanthjælpsmodtagerens som kommunens adfærd.
Kapitel 5: Sanktion i et generelt perspektiv: sanktionerede borgere
I dette kapitel beskrives gruppen af sanktionerede kontanthjælpsmodtagere, og hvordan de
adskiller sig fra de øvrige kontanthjælpsmodtagere. Specifikt er der tale om en beskrivelse af
deres demografiske, socioøkonomiske og helbredsmæssige karakteristika. Beskrivelsen bygger
på en analyse af, hvordan en gennemsnitlig sanktioneret kontanthjælpsmodtager adskiller
sig fra en gennemsnitlig kontanthjælpsmodtager, der ikke blev sanktioneret i 1. kvartal
2010.
De unge under 25 år udgør 42% af alle sanktionsramte, og disse er langt overvejende
mænd, hvilket understøtter hypotesen om, at sanktioner bruges med et ”opdragende” sigte
fra sanktionsgivers side. Godt 18% af sanktionerne gives til indvandrere eller deres efterkommere.
Kvindernes andel af alle sanktioner er knap 32%, så de sanktioneres relativt mindre
end mændene, men de sanktionerede kvinder er i højere grad forsørgere. Når vi sammenligner
de sanktionerede med de ikke-sanktionerede, ser vi, at de sanktionerede kontant-
9