Når kassen smækkes i - Rådet for Socialt Udsatte

Tværtimod fortæller de om en række deciderede negative følgevirkninger af sanktionerne, der
ikke blot har konsekvenser for dem selv, men også deres familie. En nedsættelse af den månedlige
ydelse leder til en række konkrete materielle afsavn, der af de interviewede beskrives
som noget, der kan medføre en række psykiske og sociale sideeffekter. Således fortæller flere,
at sanktioner fører til, at de i perioder ikke har råd til at købe ordentlig mad, medicin eller at
betale regninger. Disse afsavn har betydet, at de har set sig nødsaget til at henvende sig til
familie og venner for at få mad eller låne penge. En borger fortæller om konsekvensen af
sanktioner:
70
Det gør ondt, rigtig ondt, for vi har i forvejen meget lidt at rykke rundt med […]
Når de sanktionerer mig nu her, er det en tusse i denne her måned, og det er de tusind
kroner, vi faktisk skal leve for eller betale lys eller medicin for eller buskort.
Det kan vi så ikke, og det gør rigtig ondt. (Borger 1, sjællandsk)
Hensigten fra politisk hold er, at sanktioner skal øge den enkeltes rådighed, hvilket på kortere
eller længere sigt forventes at bringe folk i beskæftigelse (jf. kap. 4). Sanktionerne skal
bl.a. virke motiverende for den enkeltes jobsøgning, men for personer, der i forvejen har et
begrænset økonomisk råderum og befinder sig langt fra det ordinære arbejdsmarked, kan en
nedsættelse af ydelsen have kontraproduktive følger. Eksempelvis kan et økonomisk betinget
fravalg af køb af medicin betyde, at det bliver svært at opretholde en hverdag uden smerter
eller angst. Det kan besværliggøre et stabilt fremmøde i aktivering. På samme måde kan
gældsættelse være med til at fastlåse den enkelte i en hverdag med afsavn. En borger siger:
Det skal jo betales tilbage. Så det er jo bare en ond cirkel, fordi når jeg så betaler
tilbage den første, når jeg får penge, så står jeg igen og mangler, så skal jeg låne
en gang til. Det er jo bare en ond cirkel man kører rundt i. (Borger 2, sjællandsk)
De interviewede borgere beretter i flere tilfælde om økonomiske sanktioner, der fører til afsavn,
som de mener begrænser deres overskud i forhold til at søge job. Lån og almisser fra
venner og familie beskrives endvidere af de interviewede som havende en social slagside i
form af ydmygelse og isolation. Netop begrænsning i det sociale netværk virker kontraproduktivt
i forhold til at finde vej ud af arbejdsløsheden. Forskning viser, at netværk udgør en
helt afgørende ressource i forhold til at finde et job (Larsen & Pedersen 2009). Den økonomiske
afhængighed af kontanthjælpssystemet beskrives ikke som ydmygende på samme niveau i
interviewene. En anden kontraproduktiv effekt kan være, at muligheden for at opnå permanent
offentlig forsørgelse, eksempelvis førtidspension, forekommer tillokkende for borgeren,
fordi det giver vished om økonomi og fred for de krav som borgeren konfronteres med i kontanthjælpssystemet
(Caswell, Eskelinen & Olesen 2011).
Økonomiske sanktioner har for flere af de interviewede ligeledes påvirket deres boligsituation
og deres evne til at betale husleje til tiden. En ung mand fortæller således, at han
måtte flytte hjem til sine forældre igen, fordi han blev smidt ud af sin lejlighed. Mens en 59årig
mand fortæller, at sanktionerne var medvirkende til at han, sammen med sin 15-årige
søn, blev smidt ud af sin lejlighed: