Når kassen smækkes i - Rådet for Socialt Udsatte

– IDA-registret, som indeholder grundlæggende informationer om køn, alder, civil-
stand, antal børn, uddannelse og arbejdsmarkedshistorik.
– Lægemiddelstatistikregisteret, der indeholder oplysninger om køb af receptpligtig
medicin siden 1995 – herunder medicin mod depression, angst, psykoser, ADHD
og afhængighed.
– Landspatientregisteret, der bl.a. indeholder oplysninger om hospitalsdiagnoser
– Sygesikringsstatistikken, hvorfra informationer om besøg i almen praksis og hos
speciallæger hentes.
Ved at koble ovenstående datakilder kan vi danne os et nuanceret indtryk af sanktionerede
kontanthjælpsmodtageres karakteristika, og dermed også hvor langt fra arbejdsmarkedet
gruppen af sanktionerede kontanthjælpsmodtagere befinder sig, og hvorvidt de, på trods af
stærk økonomisk tilskyndelse, ikke er i stand til at finde vej til beskæftigelse. I tillæg vil vi
kunne vurdere, hvorvidt en eventuel højere beskæftigelsesrate efter en sanktion er varig eller
om de sanktionerede hurtigt finder vejen tilbage til kontanthjælp.
3.3 Kvalitativt materiale
Udgangspunktet for det kvalitative materiale er to strategisk valgte cases: to kommuner der
sanktionerer meget set i forhold til andre jobcentre med sammenlignelige rammevilkår. Udvælgelsen
er foretaget på baggrund af tal fra www.jobindsats.dk. Der er valgt en jysk og en
sjællandsk kommune. Der er foretaget interview med dels kontanthjælpsmodtagere, der har
oplevet at blive sanktioneret gentagne gange, og dels med medarbejdere og ledere i de to
kommuner. I alt er der foretaget 18 interview, heraf er de otte med kontanthjælpsmodtagere.
Der er foretaget fem semistrukturerede interview med ledelse og frontlinjemedarbejdere i
jobcentret og på ydelseskontoret i hver af de to kommuner. Fokus i interviewene med de
kommunalt ansatte er interessen for faktorer i det kommunale landskab (lokalpolitiske prioriteringer,
organisering, praksislogikker, holdninger hos frontlinjemedarbejdere mv.), der
kan have betydning for anvendelsen af sanktioner. Fokus rettes ligeledes mod, hvordan økonomiske
sanktioner opfattes og anvendes af ledere og medarbejdere i de to kommuner.
De to kommuner udgør strategiske cases (Yin 2003), idet de er valgt, fordi der kan knyttes
bestemte forventninger til den information, der kan uddrages af netop disse cases. I kraft
af, at de to kommuner anvender sanktioner i relativ høj grad, er det rimeligt at antage, at der
gennem et studie heraf kan opnås særlig viden om anvendelsen af økonomiske sanktioner.
Det er samtidig en instrumentel case (Stake 2003), der er kendetegnet ved, at erkendelsesinteressen
primært er rettet mod at opbygge viden om netop anvendelsen af sanktioner som
redskab i kommunal praksis over for de ikke arbejdsmarkedsparate borgere. Interessen er
både rettet mod den kommunalpolitiske linje, der kan have betydning for, hvordan den kommunale
praksis former sig, og mod den enkelte frontlinjemedarbejders syn på og forståelse af
anvendelse af sanktioner – både i relation til lovgivning, kommunal praksis og borgere.
23