Når kassen smækkes i - Rådet for Socialt Udsatte

8 Konklusion
Med udgangspunkt i de seneste års stigning i antallet af økonomiske sanktioner over for kon-
tanthjælpsmodtagere har herværende undersøgelse sat fokus på en række formelle og organisatoriske
faktorer, der kan have betydning for brugen af økonomiske sanktioner. Herudover
er selve gruppen af sanktionerede blevet undersøgt i forhold til specifikke karakteristika og
mulige reaktioner som følge af tildelingen af økonomiske sanktioner. Analysernes hovedkonklusioner
vil blive præsenteret i det følgende.
Flere arbejdsløse er over tid blevet omfattet af sanktionsreglerne
En gennemgang af lovgivningen fra starten af 1990’erne og frem til 2009, hvor den seneste
ændring af rådigheds- og sanktionsreglerne er sket, viser blandt andet, at der gradvist er sket
en skærpelse af disse regler, og at målgruppen, der kan sanktioneres, gradvist er blevet udvidet.
I dag kan økonomiske sanktioner bruges mod samtlige grupper af arbejdsløse, hvis det
vurderes, at det vil fremme rådigheden hos borgeren. Det er dog værd at bemærke, at lovgivningen
om sanktioner over for gruppen af kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over
ledighed gennem hele perioden har været forbundet med skøn. Det vil i praksis sige, at der er
et fortolkningsmæssigt rum for, hvornår og hvordan sanktionerne skal bruges, som ligger i
kommunerne. Af den samlede gruppe kontanthjælpsmodtagere blev ca. 11% sanktioneret i
løbet af 1. kvartal 2010, hvilket er en andel der ikke har forandret sig siden 2007. Antallet af
kontanthjælpsmodtagere er dog vokset med ca. 25.000 personer fra 2007 til 2010, og dermed
er det faktiske antal borgere, der bliver sanktioneret, også steget. Analysen viser, at godt
halvdelen af de sanktionerede borgere, der modtog kontanthjælp i minimum én uge i 1. kvartal
2010, blev sanktioneret én gang i det kvartal, mens de øvrige blev pålagt to eller flere
sanktioner i samme kvartal. Herudover viser analysen, at sanktionerede kontanthjælpsmodtagere
generelt har modtaget kontanthjælp i kortere tid, end de ikke-sanktionerede.
Sanktioner anvendes især til at opdrage på unge mænd
For at få en indsigt i, om sanktioner rammer kontanthjælpsmodtagere, for hvem sanktioner
må formodes at kunne påvirke rådigheden eller overgangen til selvforsørgelse, så undersøgelsen
nærmere på, hvem de sanktionerede er, og hvordan de adskiller sig fra de øvrige kontanthjælpsmodtagere.
Den beskrivende statistik viser, at unge under 25 udgør 42% af alle
sanktionsramte. De sanktionerede er, i højere grad end de ikke-sanktionerede, mænd, har
dansk oprindelse, er ugifte, har lavere uddannelse og har få eller ingen hjemmeboende børn.
Sanktionerne kan ses som grundlæggende opdragende eller disciplinerende. Et normativt
bud på beskæftigelsesområdet er at modtageren af ydelsen bør tage ansvar for sit liv og være
aktiv i forhold til at finde mulige alternativer til den offentlige forsørgelse. Dette perspektiv
på sanktionerne kombineret med den hyppige anvendelse over for især unge mænd peger i
retning af, at sanktionerne i praksis ofte anvendes med et opdragende sigte. Måske af denne
grund giver de yngre interviewpersoner i højere grad udtryk for at acceptere sanktionerne
som et til tider berettiget spark bagi, mens de ældre interviewpersoner i højere grad oplever
76