Når kassen smækkes i - Rådet for Socialt Udsatte

duceret eller frataget forsørgelsesgrundlaget. Resultaterne peger på, at de pågældende reage-
rer forskelligt (anvender forskellige copingstrategier), når de får kontanthjælpen nedsat, men
at det er mindretallet, som formår at handle proaktivt og problemløsende i forhold til deres
arbejdsløshedssituation. Det reducerede økonomiske råderum kan ligefrem have en negativ
påvirkning på personens muligheder for at komme i beskæftigelse (Müller m.fl. 2010). Müller
m.fl. peger på, at når personen ikke oplever at kunne arbejde sig ud af sin klemte økonomiske
situation, kan førtidspension fremstå som den eneste mulige og meningsfulde udvej. Ansøgning
om førtidspension kan derfor betragtes som en form for copingstrategi fra borgerens
side. En anden copingstrategi for forældre på offentlig forsørgelse kan være at nedprioritere
egne sociale og materielle ønsker for at kunne tilgodese børnenes materielle behov. Det kan
føre til en ond cirkel, som fører til mere isolation (mindre voksenkontakt og et formindsket
netværk), hvilket kan nedsætte chancerne for at få job. En del af dem, som har fået nedsat eller
frataget forsørgelsesgrundlaget, rapporterer, at det har betydet, at de i højere grad søger
job, men de fleste i denne gruppe siger samtidig, at de føler sig mere modløse. Næsten halvdelen
siger, at nedsættelsen af deres ydelse har gjort dem mere modløse og opgivende, uden
at det har tilskyndet dem til i højere grad at søge job. De adspurgte peger selv på helbredet
som den største barriere for at kunne klare sig selv, men også manglende uddannelse og kvalifikationer,
problemer med det danske sprog og arbejdsløshed udpeges som barrierer (Ejrnæs,
Hansen & Larsen 2010). Forskningsprojektets resultater giver alt i alt anledning til at se
på de mulige negative konsekvenser af sanktioner samt at inddrage kontanthjælpsmodtageres
egne erfaringer med sanktioner.
Der er endvidere grund til at se nærmere på kommunernes praksis på sanktionsområdet.
I 2008 gennemførte Rambøll Management en evaluering af Ny chance til alle for Arbejdsmarkedsstyrelsen
(Arbejdsmarkedsstyrelsen 2008). Denne undersøgelse adresserer, om end i
begrænset omfang, kommunernes praksis i forhold til sanktioner. Målgruppen for Ny chance
til alle var de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Evalueringen konkluderer,
at der blandt kommunerne var ”delte opfattelser omkring brugen af kontrol og sanktionering,
mens de statistiske analyser peger på, at de kommuner, der har sat fokus på øget kontrol
og sanktionering over for målgruppen, opnår dårligere resultater i forhold til målgruppens
selvforsørgelse end de øvrige kommuner” (Arbejdsmarkedsstyrelsen 2008: 24). De dårlige
resultater med sanktionering af gruppen forklares med, at målgruppen har så omfattende
sociale problemer og er så ressourcesvag, at de ikke formår at reagere på en eventuel sanktion,
samt at resultater med denne målgruppe ofte skabes gennem opbygning af tillidsforhold
mellem borgeren og den professionelle, og at denne tillidsopbygning harmonerer dårligt med
anvendelse af sanktioner.
I 2007 gennemførte Deloitte en analyse for Arbejdsmarkedsstyrelsen af sanktionsområdet.
Her konkluderede man bl.a., at intentionen med sanktionsreglerne generelt set ikke blev
opfyldt, og at der var et betydeligt gab mellem formålet og den faktiske opgaveløsning blandt
andet som følge af det meget komplicerede og sammensatte regelsæt omkring sanktioner. Deloittes
undersøgelse, der dannede baggrund for ændringen af sanktionslovgivningen fra
2009, viste, at såvel sagsbehandler som kontanthjælpsmodtager havde svært ved at forstå
reglerne. Det betød, at sagsbehandlerne brugte unødig meget tid på at vurdere, om kontant-
19