Når kassen smækkes i - Rådet for Socialt Udsatte

Derfor anskuer vi det skriftlige materiale som ”situeret”, dvs. at lovgivningen først kommer
til live, når den anvendes, i modsætning til en ”fikseret” forståelse af lovgivning, hvor selve
lovgivningsteksten antages at have et entydigt indhold (Prior 2003). Lovgivningen om øko-
nomiske sanktioner over for kontanthjælpsmodtagere blev senest ændret i 2009. Vi har dog
vurderet, at en analyse, der kunne følge de lovgivningsmæssige ændringer over tid, ville kva-
lificere forståelsen af sanktioner, både i forhold til de omfattende justeringer og politiske
stramninger, området har gennemgået, og i forhold til at kunne uddrage de antagelser, der
ligger bag anvendelsen af sanktioner over for disse borgere. Vi har valgt at gennemgå lovgivningen
fra starten af 1990’erne og frem til den seneste lovændring i 2009. For at give overblik
over dette omfattende materiale kan der i bilag 1 findes dels en historisk gennemgang fra
lovændring til lovændring og dels en grafisk fremstilling af den aktuelle lovgivning på området.
3.2 Kvantitative data
I tillæg til den lovmæssige gennemgang beskrevet ovenfor, så har vi indhentet registerbaserede
oplysninger på individniveau for alle kontanthjælpsmodtagere. Fordelene ved registerbaserede
oplysninger i modsætning til surveydata er bl.a., at man let kan følge de samme personer
over tid – uden nævneværdigt frafald – og at fx helbredsoplysninger er af objektiv karakter
(har personen købt receptpligtig antidepressiva?), hvorimod spørgeskemaer ofte bruger
subjektive mål (fx: Har du følt dig deprimeret på det seneste?). Formålet med analysen er
dels at give et indtryk af, hvordan sanktionerede og øvrige borgere adskiller sig på en lang
række områder (herunder mentalt helbred), og dels at undersøge, om sanktionerede kontanthjælpsmodtagere
i højere grad finder varig beskæftigelse.
Den første del af analysen, som fokuserer på forskelle mellem de borgere, der sanktioneres
og de øvrige, foretaget på to tidspunkter (2007 og 2010) for at undersøge, om ændringen i
brugen af sanktioner i denne periode har medført, at flere socialt udsatte rammes af sanktioner.
Andet element af den kvantitative analyse er rettet mod borgernes arbejdsmarkedsadfærd
efter sanktionen og skal afdække, om der i månederne efter sanktionen er en væsentlig
forskel i arbejdsmarkedstilstanden (fx fortsat kontanthjælp eller overgang til selvforsørgelse
eller anden overførselsindkomst) sammenlignet med de ikke-sanktionerede kontanthjælpsmodtagere.
Analyserne foretages ved hjælp af simple deskriptive metoder og er ikke en egentlig
effektanalyse som Svarer (2007; 2010). Til gengæld har vi fokus på, hvorvidt en eventuel
overgang til beskæftigelse er kort- eller langvarig, og om der er forskellige mønstre for forskellige
typer af borgere, fx yngre og ældre.
Oplysninger om personer der modtager kontanthjælp trækkes fra Beskæftigelsesministeriets
forløbsdatabase (DREAM), og oplysninger om sanktioner trækkes fra det kommunale
sagsstyringssystem (KMD Aktiv), der anvendes i forbindelse med udbetaling af kontanthjælp.
DREAM indeholder kun oplysninger om offentlige transfereringer, så for at afgøre, om en
person er i lønnet eller ulønnet selvforsørgelse, kobler vi til oplysninger om månedlige indberetninger
om A-indkomst (MIA). For at beskrive socioøkonomiske og helbredsmæssige forhold
trækkes data fra:
22