Når kassen smækkes i - Rådet for Socialt Udsatte
Når kassen smækkes i - Rådet for Socialt Udsatte
Når kassen smækkes i - Rådet for Socialt Udsatte
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
1998<br />
2000<br />
udeblivelse fra tilbud. Nedsættelsen blev målt i <strong>for</strong>hold til de antal timer, den<br />
enkelte var udeblevet, dog kunne nedsættelsen maksimum være 20% af kon-<br />
tanthjælpen (fra 2000 ændret til maksimum 30%, og fra 2009 blev loftet fjer-<br />
net).<br />
Med arbejdsmarkedsre<strong>for</strong>men i 1994 fik aktiveringen en helt ny betydning<br />
<strong>for</strong> dagpengemodtagere. Aktiveringen havde hidtil alene været en pligt <strong>for</strong> dag-<br />
pengemodtagere, som ønskede at genoptjene retten til en ny dagpengeperiode,<br />
men det blev ændret, således at en ny dagpengeperiode kun kunne optjenes via<br />
ordinært arbejde. Deltagelse i aktivering fik således betydning <strong>for</strong> dagpengeperiodens<br />
længde.<br />
I 1998 blev lovene på kontanthjælpsområdet ændret. Det betød, at Lov om social<br />
bistand (som havde eksisteret siden 1976) og Lov om kommunal aktivering<br />
(eksisteret siden 1994) blev afskaffet og erstattet af Lov om aktiv socialpolitik<br />
(aktivloven), Lov om social service (serviceloven) og Lov om retssikkerhed og<br />
administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) i 1998. De tre love<br />
henvises der også til i dag.<br />
Den nye Lov om aktiv socialpolitik indeholdt to ændringer af betydning <strong>for</strong><br />
unge kontanthjælpsmodtagere. Ungeindsatsen blev udvidet fra unge under 25<br />
år til under 30 år, og unge med problemer ud over ledighed fik nu også ret og<br />
pligt til at deltage i aktivering. Det centrale ved lovændringerne i 1998 er således,<br />
at alle kontanthjælpsmodtagere fik ret og pligt til aktivering, og alle nu<br />
kunne sanktioneres med nedsættelse eller ophør af hjælpen <strong>for</strong> at udeblive eller<br />
afvise tilbud om arbejde og aktivering, herunder unge og voksne med problemer<br />
ud over ledighed. Sanktionsreglerne <strong>for</strong>blev uændret, men det blev understreget,<br />
at hvad angår personer med problemer ud over ledighed, er det kommunens<br />
pligt at <strong>for</strong>etage en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Specielt når<br />
det drejer sig om personer, som tager imod et tilbud og senere udebliver, bør<br />
kommunen vurdere, om tilbuddet stadig må anses <strong>for</strong> rimeligt – ”særligt i <strong>for</strong>hold<br />
til svagt stillede grupper som fx stofmisbrugere og svært belastede unge”.<br />
Formålet med at give tilbud til den gruppe, hvor afstanden til arbejdsmarkedet<br />
er stor, er ”først og fremmest at <strong>for</strong>bedre livskvaliteten og medvirke til at <strong>for</strong>ebygge<br />
udviklingen af yderligere sociale problemer og i sidste ende til at <strong>for</strong>ebygge<br />
social udstødelse” (VEJ 1998). Denne <strong>for</strong>mulering er her i 2011 ikke længere<br />
at finde i Lov om aktiv socialpolitik.<br />
Rådigheds- og sanktionsreglerne <strong>for</strong> kontanthjælpsmodtagerne blev skærpet<br />
igen i <strong>for</strong>bindelse med en aftale om kommunernes økonomi <strong>for</strong> 2001. Det blev<br />
herefter en pligt <strong>for</strong> personer, der alene har ledighed som problem, at *aktivt<br />
søge arbejde”. Der blev indført skærpede sanktionsregler ved gentagne og omfattende<br />
udeblivelser fra aktivering, idet det fremover skulle betragtes som en<br />
afvisning og sanktioneres med ophør af hjælpen. Og nedsættelsen af hjælpen<br />
ved udeblivelse fra et tilbud blev <strong>for</strong>højet – fra maksimalt 20% til maksimalt<br />
30%. Det blev desuden vedtaget, at kommunerne fremover havde en ”ufravige-<br />
87