Når kassen smækkes i - Rådet for Socialt Udsatte

gede” gør for at klare dagen og vejen. Undersøgelsens interview med otte kontanthjælpsmod-
tagere, der har omfattende sanktionserfaringer, kan dog give nogle indikatorer på, hvilke
handlemuligheder disse borgere benytter sig af. Det kan eksempelvis være at tage lån hos
venner og familie, eller at de midlertidigt må flytte ind til familie eller venner.
De interviewede borgere fortæller om afsavn og negative konsekvenser ved
sanktionerne
En grundtanke bag anvendelsen af sanktioner er, at det kan påvirke de arbejdsløses adfærd i
en retning, hvor de i højere grad bliver motiveret til at finde og tage arbejde. Ifølge de interviewede
kontanthjælpsmodtagere selv, har sanktioner dog ikke ført dem tættere på et arbejdsliv,
bl.a. fordi det ifølge deres egne udsagn ikke er motivation, der er problemet i forhold
til deres arbejdsløshed. Derimod fortæller de, at både psykiske og fysiske skavanker spiller en
central rolle. Ud over eventuel manglende arbejdsmarkedserfaring og uddannelse samt fysiske
og psykiske begrænsninger kan faktorer såsom alder og fysisk fremtoning også have betydning.
De interviewede sanktionerede kontanthjælpsmodtagere fortæller endvidere om en
række deciderede negative og kontraproduktive følgevirkninger ved sanktioner. En nedsættelse
af den månedlige ydelse kan lede til en række konkrete materielle afsavn, hvilket beskrives
som noget, der kan medføre en række psykiske og sociale sideeffekter. Således fortæller
flere, at sanktioner fører til, at de i perioder ikke har råd til at købe ordentlig mad, medicin
eller betale regninger. Et økonomisk betinget fravalg af køb af medicin kan medføre alvorlige
konsekvenser, idet det kan gøre det svært at opretholde en hverdag uden smerter eller angst
og dermed et stabilt fremmøde i aktivering. På samme måde kan gældsættelse være med til at
fastholde den enkelte i en hverdag med afsavn. De interviewede beretter, at de økonomiske
sanktioner ikke kun har konsekvenser for dem selv, men også kan medføre afsavn for deres
børn. I det omfang sanktionerne, som nogle borgere fortæller, bidrager til lavt selvværd, kan
det antages at modvirke overgangen til beskæftigelse, ligesom usikkerheden om næste måneds
rådighedsbeløb kan opleves som stressende og demotiverende.
En automatiseret arbejdsproces øger antallet at sanktioner i jobcentret
Et casestudie i to kommuner, der anvender økonomiske sanktioner over for kontanthjælpsmodtagere
i højere grad end landsgennemsnittet, peger på en række faktorer, der synes at
have betydning for brugen af sanktioner. I forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev
det fastsat som en central regel, at jobcenter og ydelseskontor skal være fysisk adskilt i kommunerne.
Det betyder overordnet, at jobcentret vurderer borgerens beskæftigelsespotentiale,
mens ydelseskontoret står for udbetaling og tilbageholdelse (dvs. sanktion) af ydelser. I de to
kommuner viste der sig at være en høj grad af specialisering og kompetencedeling mellem
jobcenter, ydelseskontor og tilbud, hvilket vurderes at bidrage til, at der sanktioneres hyppigere.
Automatik og distance i administrationen af sanktioner blev af de interviewede i kommunerne
beskrevet som en forudsætning for at kunne sanktionere ud fra et princip om ensartet
sagsbehandling. Vægten på ensartethed betyder blandt andet, at det individuelle skøn, der
udgør et centralt element i sanktionsreglerne, især knyttes til en vurdering af den legitime
grund til fravær og i mindre grad til et fagligt skøn i forhold til, hvorvidt sanktionen fremmer
78