Når kassen smækkes i - Rådet for Socialt Udsatte

6 Sanktion i et specifikt perspektiv: kommuner, der
52
sanktionerer meget
Efter vi har beskæftiget os med økonomiske sanktioner fra et generelt perspektiv gennem analyser
af lovgivning, ideer og karakteristika hos sanktionerede borgere samt konsekvenser af
sanktioner, er det nu tid til at vende blikket mod et specifikt udsnit af sanktionstemaet. Vi skal
starte med at se nærmere på, hvordan økonomiske sanktioner anvendes i kommunal praksis.
Udfordringerne ved at oversætte politik til praksis er et emne implementeringsforskningen
har beskæftiget sig indgående med i årtier. Lipsky (1980) skrev i sit klassiske værk om de
dilemmaer, der opstår når frontlinjemedarbejdere i velfærdsstaten skal omsætte politik til
praksis. Han viser bl.a., hvordan frontlinjepraktikere, såsom socialarbejdere og lærere, anvender
forskellige copingstrategier i forsøget på at håndtere diskrepansen mellem de behov
og krav de møder i kontakten med borgerne og de politiske målsætninger på området. Også
på andre organisatoriske niveauer end i frontlinjen oversættes politik og lovgivning. Med udgangspunkt
i to kommuner, der anvender økonomiske sanktioner over for kontanthjælpsmodtagere
mere end gennemsnittet, vil vi se nærmere på sanktionerne i to kommuner. Først
ser vi nærmere på forskellige organisatoriske faktorers betydning for anvendelsen af sanktioner.
Dernæst på hvordan retssikkerhed fortolkes i disse kommuner samt på forståelsen og
anvendelsen af skøn.
6.1 Organisatoriske faktorer af betydning for sanktion
Den kommunale organisering har betydning for, hvordan og hvor meget kontanthjælpsmodtagere
bliver sanktioneret økonomisk. Især tre organisatoriske enheder står centralt her: jobcentret,
ydelseskontoret og tilbuddene (fx aktivering eller behandling). Den typiske organisering
i landets jobcentre er, at jobcentrets sagsbehandlere laver en vurdering af borgerens beskæftigelsespotentiale,
når borgeren ansøger om kontanthjælp. Vurdering angives med en
matchkategori. Enten vurderes borgeren at være jobklar (match 1), indsatsklar (match 2) eller
midlertidig passiv (match 3). Jobcentrets sagsbehandlere varetager endvidere de opfølgende
samtaler og visiterer kontanthjælpsmodtageren til tilbud.
Den typiske struktur for organiseringen i landets kommuner i forhold til sanktioner over
for kontanthjælpsmodtagere kan skitseres således: