Når kassen smækkes i - Rådet for Socialt Udsatte

det som ydmygende, umyndiggørende og efterspørger at blive behandlet som voksne mennesker.
De sanktionerede har et bedre helbred end de ikke-sanktionerede, men sanktioner
anvendes også over for kontanthjælpsmodtagere med psykiske problemer
Som forventet viste en sammenligning mellem de sanktionerede og ikke-sanktionerede kontanthjælpsmodtagere,
at gruppen af sanktionerede generelt har et bedre helbred, et mindre
medicinforbrug og sjældnere har en psykisk diagnose. Det vil sige, at stærkere kontanthjælpsmodtagere
udsættes for flere sanktioner end de svagere kontanthjælpsmodtagere. Andelen
af sanktionerede, der eksempelvis køber psykofarmaka mod depression, angst eller
psykoser er dog stadig af en betydelig størrelse. Blandt unge under 25 år viste analysen, at
der generelt er færre, der køber receptpligtig medicin, men også at forskellen mellem sanktionerede
og øvrige kontanthjælpsmodtagere ikke er markant. Når vi fokuserer på den gruppe
af kontanthjælpsmodtagere, der har været længst tid på kontanthjælp, ser vi, at denne gruppe
også modtager sanktioner og samtidigt, at gruppen inkluderer borgere med psykiske lidelser
af forskellig art. I gruppen af sanktionerede unge, der har modtaget kontanthjælp i to år eller
længere, får 38% psykofarmaka på recept, mens 15% har en psykiatrisk diagnose. For de ældre
sanktionerede (25-64 år), der ligeledes har modtaget kontanthjælp i to år eller længere,
er de tilsvarende tal 39 og 12%. Af de medicintyper, der blev fundet relevante at inddrage i
analysen, er brugere af Antabus de eneste, som har en højere sanktionsrisiko: risikoen for en
sanktion er knap 30% højere for personer i behandling mod alkoholafhængighed. Disse kvantitative
fund synes markante, når de holdes op imod den adfærdslogik, som ligger bag sanktionerne:
at borgeren er i stand til at rette sig efter de krav, der stilles for at undgå en sanktion,
og hvis kravene ikke efterleves, er det udtryk for borgerens manglende motivation eller utilstrækkeligt
økonomisk incitament.
Sanktionerne fører til selvforsørgelse, men ikke til lønnet arbejde
Ligesom tidligere danske effektstudier af økonomiske sanktioner har peget på, viser herværende
undersøgelse, at sanktionerede kontanthjælpsmodtagere i højere grad kommer i selvforsørgelse
sammenlignet med øvrige kontanthjælpsmodtagere. Det bliver dog særligt interessant
når vi i analysen skelner mellem lønnet og ulønnet selvforsørgelse, hvilket afslører, at
den høje selvforsørgelsesgrad dækker over selvforsørgelse uden A-indkomst. Forventningen
om, at økonomiske sanktioner fører til en positiv udvikling i andelen af sanktionerede kontanthjælpsmodtagere,
der overgår til lønnet beskæftigelse, er således overvurderet. Undersøgelsens
resultater tyder på, at kontanthjælpsmodtagere overgår til selvforsørgelse, men at
denne i mange tilfælde er uden indkomst og endvidere ikke er varig, idet sanktionerede i højere
grad end ikke-sanktionerede vender tilbage til kontanthjælp. Analysens resultater peger
således på, at mange sanktionerede kontanthjælpsmodtagere i perioder finder andre måder
at forsørge sig selv på end gennem lønnet arbejde. Herværende undersøgelse bidrager med
resultater, der viser, at det er problematisk at slutte, at det er omkostningseffektivt at få arbejdsløse
tilbage i beskæftigelse gennem stramning af sanktionerne. I hvert fald når det gælder
kontanthjælpsmodtagerne. Analysen kan ikke svare entydigt på, hvad disse ”selvforsør-
77