Når kassen smækkes i - Rådet for Socialt Udsatte

på, at netop tilstedeværelsen af et åbent tilbud samt den konsekvente anvendelse heraf kan
forklare, hvorfor kommunen ligger så højt i sanktionsstatistikken:
…hvad gør, at vi kommer så højt op? Jeg tror, at vi kører meget stringent på åbent
tilbud. Det er tilbud, man giver, når borgerne ikke ønsker at deltage eller har fravær
med over 50% i en periode. Så lukker vi kontanthjælpen efter § 39 i LAS og giver
et åbent tilbud efter § 41. Så får de kun penge ved at møde op (…) og kun for de
timer, der mødes op. Møder de ikke op, får de ingenting. (Afdelingsleder jysk kommune)
Mens det fra professionelt hold omtales som problematisk, hvis sagsbehandlerne kender hele
borgerens historie og dermed måske er mere åben over for at gøre undtagelser i forhold til at
sanktionere, så opleves det, måske ikke overraskende, fra borgerside omvendt.
En borger sammenligner kontakten med det kommunale system med følelsen af at blive
behandlet som: ”et nummer og ikke et menneske. De har allerede glemt dig, inden du er gået
ud ad døren og er i gang med næste sag” (Borger 1, sjællandsk). Mens en anden borger udtaler:
”Der er nogle [sagsbehandlere], der går mere op i paragrafferne end de rent faktuelle
menneskelige forhold. Altså, man får jo mest ud af at behandle folk ordentligt og så tage en
snak om det, finde ud af hvad er problemet”. (Borger 3, jysk). Det, flere af borgerne efterlyser,
er at blive hørt og set samt at blive behandlet som voksne mennesker. En borger fortæller:
”Jeg føler bare ikke rigtig at de lytter. Det er, som om de sidder og kigger på dig – nå
ja, du er bare en, der lige skal overstås, så kommer den næste […] De er faktisk nærmest
pisseligeglade nogle gange. Bortset fra hende den ene jeg havde, hende kunne man sætte sig
ned og snakke med, og hun gik direkte hen til computeren og begyndte at skrive […] I stedet
for at man bare sidder der ”ja, nej, ja, nej, ja, det kan jeg godt se” og sådan noget, og så sker
der ikke mere” (Borger 2, sjællandsk). Det går igen i flere borgeres fortælling, at de oplever
det som demotiverende, at de professionelle ikke engagerer sig i deres sag. De fortæller, at
det føles som om de bare skal sendes ud i aktivitet, fordi loven siger det, uden der nødvendigvis
er en dybere mening med det.
Samarbejdet mellem borgere, der ikke alene har arbejdsløshed som problem, og medarbejdere
i det kommunale beskæftigelsessystem er ofte dilemmafyldt. Jobcentermedarbejdernes
institutionelle opgaver består bl.a. i at støtte borgeren til forandringer, der øger mulighederne
for at finde vej til beskæftigelse (Caswell, Eskelinen & Olesen 2011). Samtidig peger
forskning i socialt arbejde på, at det forudsætter tilstedeværelsen af en vis portion tillid i relationen.
Tillidsopbygningen harmonerer dårligt med brugen af øget kontrol og sanktionering
(Arbejdsmarkedsstyrelsen 2008), og borgerne i interviewene fortæller om en oplevelse af at
møde mistillid i kontakten til det kommunale system.
6.2 Retssikkerhed er ensartethed og orden i procedurerne
Som nævnt tidligere er retssikkerhed, herunder borgerens viden omkring, hvad der udløser
sanktion, og hvad de skal gøre for at undgå det, en afgørende idé i sanktionslogikken. Denne
57