Når kassen smækkes i - Rådet for Socialt Udsatte

62
…kommunerne kan spare penge ved at benytte sig af sanktioner. Sanktionerne fø-
rer til, at de ledige i højere grad søger job, og dermed sparer kommunen kontant-
hjælp” (Arbejdsmarkedsstyrelsen i Danske Kommuner nr. 14 2011 s. 42).
Dette er dog netop et signal, der ikke er omsat til mere bindende beslutninger, da det lovgivningsmæssigt
er besluttet, at der skal skønnes og tages individuelle hensyn (jf. kapitel 4). Den
statslige styring af kommunerne herunder styring i forhold til økonomi kan betyde en hyppigere
anvendelse af sanktioner i de tilfælde, hvor kommunen ikke er sikker på regelgrundlaget
og derfor vælger at fortolke ”til den sikre side”, dvs. sanktionere hyppigere end loven kræver.
Der kan altså ligge en forøget sandsynlighed for sanktion for den enkelte borger, hvis kommunen
ikke bruger sin mulighed for at skønne i de enkelte tilfælde.
Flere sagsbehandlere og ledere er desuden af den opfattelse, at de qua deres matchgruppeindplacering
allerede har foretaget vurderingen af, ”om der i det enkelte tilfælde foreligger
andre forhold”, som gør, at den enkelte borger kan fritages og ikke behøver sanktioneres ved
udeblivelse for en samtale, tilbud eller lignende. Især i de tilfælde, hvor en person er blevet
tilbudt en aktivitet, fordi personen er blevet vurderet til at kunne klare aktiviteten. I disse sager
vurderes sygdom eksempelvis ikke at udgøre en rimelig grund til fravær, hvis der i tilbuddet
allerede er taget højde for den pågældende borgers problem. En borger oplever, at
dette giver urimeligt mange sanktioner, fordi hun på trods af de professionelles vurdering ikke
mener, hun kan leve op til de krav om fysisk aktivitet, som tilbuddet stiller:
Jeg er sendt ud i noget havearbejde, men jeg kan ikke køre med maskiner, jeg må
og kan ikke gå på stiger, jeg kan ikke beskære og ikke løbe rundt med de store
værktøjer. Så jeg skal egentlig talt plukke ukrudt. Men det er lidt svært, når jeg ikke
kan bøje mig (…) Jeg skal så være der tre dage om ugen, for de andre dage går
jeg til behandling. Den ene dag går jeg til genoptræning, og den anden dag går jeg
til psykolog. Så jeg skal være der tre gange om ugen. Men de dage, hvor jeg har det
rigtig dårligt, der kan jeg slet ikke komme derned. Men jeg må ikke melde mig syg
på grund af min sygdom. (Borger 1, sjællandsk)
Udviklingen af sanktionslovgivningen siden 1990’erne viser, at sanktioner over for personer
med problemer ud over ledighed gennem hele perioden har været forbundet med skøn. Selvom
der fra Arbejdsmarkedsstyrelsens side argumenteres for, at kategoriseringen af kontanthjælpsmodtagerne
er enkel, præcis og ubureaukratisk (Arbejdsmarkedsstyrelsen 2009), så er
der fortsat variation kommunerne imellem i forhold til, hvordan borgerne kategoriseres. Tidligere
forskning har vist, at der er en tendens til, at sagsbehandlere matcher borgerne højt. At
man er ”arbejdsmarkedsparat, indtil det modsatte er bevist” (Madsen, Mortensen & Rosdahl
2006: 9). Et højt match har betydning for, i hvilken udstrækning borgere kan sanktioneres.
Det kan med andre ord være en del af beviset for, at borgeren er matchet for højt, at vedkommende
ikke lever op til de krav, der stilles om at stå til rådighed og dermed sanktioneres.
I jysk kommune siger afdelingslederen: