Når kassen smækkes i - Rådet for Socialt Udsatte

a) Skærpede regler om vejledning: Det understreges, at der kun må gives en
sanktion, hvis personen ved indkaldelse til tilbud og samtale er blevet
skriftligt vejledt om konsekvenserne ved at undlade at opfylde sin pligt, og
der skal vejledes om, hvordan personen igen kan blive berettiget til hjælp.
b) Forenkling af reglerne om partshøring: Kommunerne gives mulighed for, at
de én gang om måneden opgør personens samlede forseelser efter § 36
(udeblivelse fra tilbud) og sender ét partshøringsbrev i stedet for at sende et
brev efter hver enkelt forseelse.
c) Indførelse af tre sanktionstyper (periode-, punkt- og tilbagebetalingssanktion).
d) Alle målgrupper får ens vilkår, dvs. unge, voksne, forsørgere og ikke-forsørgere,
arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate, sanktioneres efter
ens principper. Tidligere var personer med problemer ud over ledighed
og personer på de laveste ydelser (som starthjælp og ungesats) ikke omfattet
af alle sanktioner. Ændringen har til formål ligeledes at fremme rådigheden
hos disse grupper og være en administrativ lettelse for kommunerne.
e) Der gives kun én sanktion pr. overtrædelse af rådighedspligten, og samme
overtrædelse medfører samme sanktion hver gang.
f) Alle sanktioner har nu virkning fra forseelsestidspunktet. Tidligere blev ophør
af hjælpen efter § 41 først sanktioneret fra den dag, hvor kommunen
havde truffet afgørelsen. Ændringen betyder, at personer kan sanktioneres,
selv om de i perioden mellem forseelse og afgørelse har efterkommet rådighedspligten.
g) Som hovedregel afskaffes ægtefælleafhængigheden (med undtagelse af §
41): Ændringen sigter på at gøre reglerne mere forståelige for borgeren –
med hensyn til § 41 om ophør af hjælpen beholdes ægtefælleafhængigheden
dog.
h) Loftet på 30% for fradrag i hjælpen fjernes, og fradrag sker nu for en hel
dag uanset timeantallet, den enkelte er udeblevet (dvs. en halv times forsinkelse
sanktioneres med én dags fradrag).
Det understreges, at det alene er konsekvenserne ved ikke at overholde rådighedspligten, der
ændres – ikke rådighedsreglerne i sig selv. Det betyder, at de såkaldt rimelige grunde til at
blive fritaget for rådighedspligten fastholdes uændret, og at der fortsat er et skøn forbundet
med at sanktionere personer med problemer ud over ledighed. I forhold til denne gruppe står
der bl.a. i lovforslaget: ”Der hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden hos kontanthjælpsmodtageren,
skal der ikke gives en sanktion” (LF 2008).
91