Indhold Indledning - Institut for Æstetik og Kommunikation - Aarhus ...

opmærksomheden koncentreres om netop negationen, dvs., om Kumikos
fravær. Den bevirker desuden, at de konfirmationer, der efterfølgende knyttes
til den pågældende negation, ikke har interesse som konfirmationer, dvs., det
er ikke det, de bekræfter, der er interessant, det er det fravær, disse
bekræftelser indebærer.
Kumikos forsvinden anticiperes langt tidligere i romanen, og i lighed
med de netop behandlede eksempler er der også i Trækopfuglens krønike tale
om en nærhedsrelativisme, en opdagelse af afstand og fremmedgørelse midt i
ægteskabets mest sakrosante symbol, ægtesengen:
Samme aften lå jeg ved siden af Kumiko i det mørke
soveværelse og kiggede op i loftet, mens jeg spurgte mig selv,
hvad jeg overhovedet vidste om denne kvinde. [...] I løbet af
nogle dage ville vi sikkert have glemt dette lille banale
intermezzo.
Men alligevel bekymrede det mig på en underlig måde,
det blev ved med at stikke som et lille fiskeben, der havde sat
sig fast i halsen. Måske var det mere fatalt end som så, tænkte
jeg ved mig selv. Det måtte være temmelig fatalt. Eller også var
det begyndelsen på noget, der ville ende fatalt. Måske var dette
blot indgangen til det allerinderste af det, der var Kumikos
verden, og som jeg slet ikke kendte. Jeg forestillede mig det som
et kæmpestort, mørkt værelse. Jeg stod med min lille lighter, og
i lyset fra lighterens lille flamme kunne jeg kun se en ganske lille
del af værelset.
Mon jeg nogensinde ville komme til at se resten? Eller
ville jeg blive gammel og dø uden rigtigt at komme til at kende
hende? Hvis det forholdt sig sådan, hvad nyttede vores
ægteskabelige samliv så? Hvad var i det hele taget meningen
med mit liv, hvis jeg tilbragte mine nætter ved siden af en
person, som jeg slet ikke kendte? 34
Situationens intimitet modsvares af opdagelsen af protagonistens reelle
uvidenhed om den sovende kvinde, der ligger i sengen ved siden af ham,
indvarslende katastrofen; ligesom i den indledende scene i Den sorte bog er
spleen idyllen iboende.
34 Trækopfuglens krønike, pp. 36-37.
18