Indhold Indledning - Institut for Æstetik og Kommunikation - Aarhus ...

fremkommer som en udtrædelse af pragma, 10 en midlertidig suspension af det
gængse deskriptionsapparat, foranlediges af Galips blik, der fikseres på den
sovende Rüya. Hendes manifestation midt i det perceptive felt unddrager sig
enhver beskrivelse; de ganske få koordinater, der gives, placerer hende
udstrakt på maven på sengen med kun hovedet stikkende op fra under det
blåternede vattæppe, der indhylder resten af hendes legeme, hvis konturer
derfor udelukkende indiceres af dynens topologi. Ansigtets fysiognomi
berøres ikke, og kun pandehvælvingen, der rejser sig som et umælende og
foruroligende mausoleum i det idylliske vinterlandskab, nævnes. Denne
udpegning konstituerer Rüya som begærsobjekt, men immanent i
udpegningen er samtidig demonstrationen af hendes utilnærmelighed; hun
opnår netop sin status som begærsobjekt på grund af den diskontinuitet
hendes hermetiske fiksitet frembringer i det perceptive rums kontinuum.
Fremstillingen af Rüya – det eneste billede romanen rummer af hende -
er således ikke (ind)gribende, men en rent figurativ repræsentation, en
monosensorisk, visuel registrering, hvor kun det eidetiske plan er aktivt,
eidetisk forstået som det rent ”overfladiske” billede frataget dybdeskabende
kvaliteter så som farver, lys og skygge, 11 hvorved den visuelle distance
forstærkes, idet netop denne visuelle fremstillingstype ifølge Alain Robbe-
Grillet er synets primære positive funktionsmodus til fremhævelse af
afstande: ”Le regard apparaît aussitôt dans cette perspective comme le sens
privilégié, et particulièrement le regard appliqué aux contours (plus qu’aux
10 Per Aage Brandt, ”Efterskrift”, in Algirdas-Julien Greimas, Om det ufuldkomne, Basilisk,
Århus, 1999, p. 74. Brandt beskriver frakturen mellem hverdagsuniverset og det æstetiske via
et koordinatsystem, hvor y-aksen afspejler rummets udstrækning (”eks-tension”) og x-aksen
dets nærhed og intensitet (”in-tension”): ”Ved en vis intensitet bliver det visuelle taktilt
(’blændende’), og den visuelle distance (’eks-tensitet’) forsvinder; mens det visuelle,
udstrakte, Descartes’ res extensa, bliver et rent billede, når det – som et landskab – distanceres
og af-intensiveres. Den pragmatiske, diskrete tingsverden svarer til moderate værdier på
begge akser og dermed en stabil forbindelse mellem (ekstensiv) figurativitet og (intensiv)
dynamik ved ikke-æstetiske, trivielle og kategorisérbare brugsgenstande.” Galips perception
af Rüya svarer til en lav y-værdi og en høj x-værdi.
11 Cf. Algirdas-Julien Greimas, De l’imperfection, Pierre Fanlac, Périgueux, 1987, p. 29. Greimas
plæderer i sin analyse af Italo Calvinos Palomar (1983) for ”et sansningens hierarki” inden for
det visuelle område: ”Cependant, même sur cette dimension sensorielle, une hiérarchie des
sensations est admise, le palier eidétique étant considéré comme le plus superficiel, suivi du
chromatique, la lumière se situant au niveau le plus profond de ce genre de perception
esthétique.”
8