Indhold Indledning - Institut for Æstetik og Kommunikation - Aarhus ...

I Den sorte bog er de tre segmenter organiseret kronologisk; identifikationen af
Rüyas tre tilstedeværelsesformer kan paralleliseres med den senere
karakteristik af Celâls tre personligheder, 64 men det er nødvendigt at
understrege, at mens samtlige Celâls personligheder udelukkende
identificeres af læseren gennem hans avisartikler, så er Rüyas personligheder
eksterioriserede. I skriften opstår der, ligesom i de andre media via hvilke
kommunikationen finder sted, en flygtighed, en fraværenhed i mødet med
det andet menneske; mediet, det talte såvel som det skrevne sprog, giver, som
Maurice Blanchot konstaterer, kun mening, hvis dette andet menneske ikke er
tilstede: ”Pour que je puisse dire: cette femme, il faut que d’une manière ou
d’une autre je lui retire sa réalité d’os et de chair, la rende absente et
l’anéantisse. Le mot me donne l’être, mais il me le donne privé d’être.” 65 Den
skriftlige kontakt repræsenterer fuldstændiggørelsen af separationsprocessen,
der indiceres i det visuelle segment og implementeres i det auditive segment,
hvorved den ligeledes markerer den totale disintegration af den elskede
anden, hvorfor segmentet ikke er perceptivt i klassisk forstand, da afsenderen
og modtageren i den kommunikative receptionssituation på ingen fysisk
måde relaterer sig til hinanden, og derfor er gensidigt non-perceptible.
64 Ibid., p. 362.
65 Maurice Blanchot, ”La littérature et le droit à la mort”, in La part du feu, Gallimard, Paris,
1949, p. 325.
29