Indhold Indledning - Institut for Æstetik og Kommunikation - Aarhus ...

jordoverfladen, alt det, som har gjort os til det vi er, vores historie.” 153 Denne
kombination af fortid og nutid, det modernes fremmaning af det forgangne,
betones af Benjamin i hans læsning af Baudelaire:
Das Paris seiner Gedichte ist eine versunkene Stadt und mehr
unterseeisch als unterirdisch. Die chthonischen Elemente der
Stadt – ihre topographische Formation, das alte verlassene Bett
der Seine – haben wohl einen Abdruck bei ihm gefunden.
Entscheidend jedoch ist bei Baudelaire in der ”totenhaften
Idyllik” der Stadt ein gesellschaftliches Substrat, ein modernes.
Das Moderne ist ein Hauptakzent seiner Dichtung. Als spleen
zerspellt er das Ideal (”Spleen et Idéal”). Aber immer zitiert
gerade die Moderne die Urgeschichte. 154
Man bemærker Benjamins accentuering af historiens undersøiske placering,
der korresponderer med Pamuks beskrivelse af levnene på Bosporus’ bund.
Benjamin beskriver endvidere den moderne storby som realisationen af
antikkens labyrintkonception, der ”durch die Strassennahmen, in die Sphäre
der Sprache erhoben”, 155 således, at labyrinten i den moderne udformning
ikke blot er vanskelig at orientere sig i, den er direkte ulæselig, en metafor
Edgar Allan Poe ligeledes benytter sig af, idet han sammenligner den med en
bog, om hvilken det hedder, at ”er lasst sich nicht lesen.” 156 Storbyens
ulæselighed forøges yderligere ved massens konstante tilstedeværelse, da
massen ikke kun udvisker individet, men også utydeliggør byen selv, og man
må derfor for at kunne læse byen også kunne læse menneskene, hvilket
kræver en læsestrategi, der forener tydningen af det menneskelige (ansigts)
udtryk med tydningen af verden. En sådan læsestrategi er hurufismen.
Hurufismen (af arabisk, hurûfiyya; harf, pl. hurûf = ”bogstav”) er en
kabbalistisk inspireret shiitisk sekt med ismailitiske og gnostiske undertoner,
grundlagt af Fadl Allâh (1340-1394) fra Astarâbâd i det nuværende Iran. Ifølge
den hurufistiske ontologi er alle tilværelsens mulige eksistenser, og alle
153 Ibid., p. 195.
154 ”Paris, die Hauptstadt des XIX. Jahrhunderts”, p. 55.
155
Walter Benjamin, ”Pariser Passagen”, in Das Passagen-Werk, in Gesammelte Schriften V.2, p.
1007.
156 Edgar Allan Poe, ”The Man of the Crowd”, in The Complete Illustrated Stories and Poems,
Chancellor Press, London, 2003, p. 217.
53