Indhold Indledning - Institut for Æstetik og Kommunikation - Aarhus ...

muligt eksisterende tilværelser ustabile og timelige, ofre for en uendelig
strøm af modifikationer. Fænomenernes verden eksisterer ikke af og i sig selv,
og disse evindelige forandringer skyldes derfor en infinit kausalitet, en
bagvedliggende, evig kraft i fortiden, wudjûd mutlaq (”den absolutte væren”).
Denne absolutte væren manifesterer sig i ordet i dets ordlighed, dvs. ordet in
abstracto, kalâm nafsî (”ordet i sig selv”), der i sine determinationer antager det
arabiske alfabets 28 bogstavers former i det eksterioriserede ord, kalâm malfûz
(”det udtalte ord”). Det er bogstavernes utallige sammenhobninger, der giver
os illusionen om form og stof i den sanselige verden, der således er
monadologisk opbygget. Bogstaverne er således ikke repræsentation, de er,
de betegner ikke, de præsenterer; den absolutte væren er iboende dem. Denne
form for ontografi kendes tillige fra den græske antik, hvor atomisterne ved
Leukippos (5. årh. f.Kr.) formulerede en analogi mellem visuel perception, der
sås som en emanation projiceret fra det sete objekt imod øjet, og læsning, hvor
øjet passivt modtager, det skriften udsender. Atomlæren forklarer ligeledes
elementernes sammensætning i den fysiske verden ved hjælp af en alfabetisk
model; da stoikheîa både betyder ”elementer” og ”alfabetiske tegn”, skelnes
der ikke mellem, hvorledes de 24 bogstaver kombineres i skriften, og
hvorledes de kombineres i den fysiske verden, hvorved de skaber og
genskaber fænomener, således at visuel perception er en de facto (stille)
læsning af den fysiske verden. 157
Eftersom Allâh har åbenbaret sig i bogstaverne, spiller
onomatomantisk kombinatorik og aritmomantiske kalkulationer baseret på
bogstavernes numeriske værdi en væsentlig rolle i de hurufistiske doktriner.
Også mennesket er konstrueret af bogstaver, og især ansigtet, der indtager en
særstilling, er derfor underlagt fortolkning. Det arabiske alfabets 28 bogstaver
er indskrevet, indridset i det menneskelige ansigt, der bogstaveligt er be-
skrevet. (De fire øjenvipper, de to øjenbryn og hovedhårene udgør således de
syv maternelle inskriptioner; hvis man multiplicerer dette antal med antallet
af elementer får man 28, antallet af bogstaver i det arabiske alfabet.) Da den
157 Jesper Svenbro, Phrasikleia: An Anthropology of Reading in Ancient Greece, overs. Janet Lloyd,
Cornell University Press, Ithaca, N.Y., 1993, pp. 174-176.
54