Indhold Indledning - Institut for Æstetik og Kommunikation - Aarhus ...

Die Prostitution kommt mit der Enstehung der groβen Städte in
den Besitz neuer Arkana. Deren eines ist zunächst der
labyrinthische Charakter der Stadt selbst. Das Labyrinth, dessen
Bild dem flaneur in Fleisch und Blut eingegangen ist, erscheint
durch die Prostitution gleichsam farbig gerändert. Das erste
Arkanum, über das sie verfügt ist also der mythische Aspekt der
Groβstadt als Labyrinth. 184
Flanørens inkarnation af labyrinten indicerer gensidigheden i forholdet
mellem byen og dens indbyggere, en gensidighed, der i Den sorte bog
manifesterer sig i sammenhængen mellem kort og ansigt, mellem tydningen
af byens ansigt og tydningen af menneskenes ansigter. Reciprociteten afslører
således makrokosmos som et simulacrum, en fantasmagori, opretholdt og
skabt af et utal af ulige komponenter, der kædes sammen af en form for
deskriptiv objektivitet, en topografi, der opfordrer til kartografiske studier, og
medfører en hieroglyficering af rummet, en hieroglyficering, der afspejler sig i
mikrokosmos, i menneskenes ansigter. Individet er således underlagt
storbyens tegnsystem, men det kan samtidig benytte sig af det i (selv)
erkendelsesmæssig øjemed via forskellige (læse)strategier. Den strategiske
tilgang er nødvendig i forsøget på at skabe orden i en kaotisk moderne
verden, og det er således ikke kun romanernes protagonister, der må indtage
denne fortolkningsmæssige holdning, (roman)fremstillingerne selv må
ligeledes benytte sig af disse strategier, idet de som Tygstrup konstaterer
ellers står uformående overfor denne nye virkelighed: ”Fremstillingen kan
ikke længere afbilde den levede virkelighed som en umiddelbart indlysende
totalitet; i stedet må den indføje fremmedartede modeller og strukturer og
projicere dem på materialet for at organisere det”. 185
En sådan fremmedartet model er hurufismen, samt Sheyh Galips Hüsn
ü Ashk og Djalâluddiîn Rûmîs Mathanawî-e-ma’nawî, der fungerer som
strukturelle allusioner og læsemåder, der tillader Pamuk at kortlægge
modernitetens likvide labyrint, eller som Goldbæk formulerer det:
184 ”Zentralpark”, p. 184.
185 ”Den monstrøse roman”, p. 30.
65