17.07.2013 Views

Indhold Indledning - Institut for Æstetik og Kommunikation - Aarhus ...

Indhold Indledning - Institut for Æstetik og Kommunikation - Aarhus ...

Indhold Indledning - Institut for Æstetik og Kommunikation - Aarhus ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

sufi-digtnings <strong>for</strong>etrukne billede på (kærligheds)<strong>for</strong>holdet mellem den<br />

elskede, der repræsenteres af rosen, <strong>og</strong> elskeren, der repræsenteres af<br />

nattergalen, der besynger rosens skønhed. 98 Immanent i dette billede er<br />

umuligheden af <strong>for</strong>holdets (fysiske) fuldbyrdelse, ligesom haven i et religiøst<br />

betydningsunivers betegner det jordiske, dvs. en verden, hvor mennesket nok<br />

kan erfare <strong>og</strong> elske Gud, men samtidig ikke en verden, i hvilken det kan<br />

<strong>for</strong>enes med ham. 99 Denne dobbelthed dominerer ligeledes <strong>for</strong>holdet mellem<br />

Rüya <strong>og</strong> Galip, ikke bare i romanens allerede behandlede indledende passus,<br />

men <strong>og</strong>så i Galips søgen efter Rüya, hvor han ved hjælp af erindringen, ved<br />

hjælp reminiscenser fra <strong>for</strong>tiden, (gen)skaber Rüya samtidig med at den<br />

fysiske (gen)<strong>for</strong>ening umuliggøres.<br />

Hukommelsen sammenkobles i åbningssekvensen med drømmenes<br />

verden, <strong>og</strong> den fysiske bevægelse rundt i disse bliver i den spatiale meta<strong>for</strong>ik<br />

billede på erindringsprocessen henholdsvis drømmearbejdet, subsidiært<br />

tilegnelsen <strong>og</strong> tydningen af en andens hukommelse henholdsvis drømme. I<br />

sin læsning af Gérard de Nervals Aurélia (1855), hvis første sætning, ”Le Rêve<br />

est une seconde vie”, 100 står som epigraf <strong>for</strong> det kapitel i Den sorte b<strong>og</strong>, der<br />

bærer titlen ”Kan De ikke sove?”, 101 hvilket indicerer en transtekstuel relation,<br />

betoner Knut Stene-Johansen den etymol<strong>og</strong>iske (franske) <strong>for</strong>bindelse, der er<br />

mellem drømmen <strong>og</strong> vandringen, eller det ”at strejfe omkring”. 102 Etymonet<br />

til det franske verbum ”rêver” (”at drømme”) er sandsynligvis det<br />

gammelfranske esver, som betyder ”at strejfe omkring”, ”at vagabondere”, <strong>og</strong><br />

”rêver” er endvidere beslægtet det nordiske ”å røve” <strong>og</strong> det engelske ”to<br />

rove”, der ligeledes begge indeholder betydningen ”at strejfe omkring”. Dette<br />

semantiske felt har ifølge etymol<strong>og</strong>ien ydermere en affinitet med verbet<br />

”endêver” (”at gå fra <strong>for</strong>standen”), hvis etymon er det gammelfranske desver,<br />

<strong>og</strong> en gammel betydning af ”rêver” er netop ”delirium” (af det latinske<br />

98 Karsten Lomholt, Elskere <strong>og</strong> asketer – Introduktion til islamisk mystik, Museum Tusculanums<br />

Forlag, København, 1994, pp. 83-84.<br />

99<br />

Elskere <strong>og</strong> asketer – Introduktion til islamisk mystik, p. 90.<br />

100<br />

Gérard de Nerval, Aurélia, in Promenades et souvenirs, Garnier-Flammarion, Paris, 1972, p.<br />

131.<br />

101 Den sorte b<strong>og</strong>, pp. 255-259.<br />

102 Knut Stene-Johansen, Aurélia de Nerval, doktorafhandling, Universitetet i Oslo, 1993, pp.<br />

171-172.<br />

38

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!