Indhold Indledning - Institut for Æstetik og Kommunikation - Aarhus ...

kommunikationsmiddel, da der oprettes en midlertidig, skriftlig (tovejs)
kommunikationskanal ved hjælp af et computernetværk, som både Toru
Okada og Kumiko tilsluttes, en kommunikationsform, der forener telefonens
krav om samtidighed mellem de kommunikerende parter med skriftens
anonymitet og opløsning af den andens fysikalitet. 59
Et individ udgøres ikke af et ansigt, en krop, en stemme, et individ er
en uendelig summation, en totalitet ingen perceptiv handling, ingen
beskrivelse, kan indfange, det kan, som Østergård konstaterer, ”kun
benævnes, med navnet. Navnet er integralet af individet”. 60 Anvendelsen af
nomen propriets leksikalske og konnotative betydninger som
associationsfrembringende og betydningsskabende komponenter er
fremherskende i Den sorte bog. Rüyas (tyrkiske) navns etymologi er det
arabiske ”ru’yâ” (”vision”, ”dream”), hvis rod er verbet ”ra’â” (”to see”), 61 og
etymologien korresponderer således med den kontemporære betydning
navnet tillægges i Den sorte bog; 62 men ved romanens betoning af ”navnenes
[osmannisk-tyrkiske] dobbeltbetydninger”, 63 kobles det endvidere via den
arabiske forbindelse til en sakral (litterær)tradition, idet Sifr ar-Ru’yâ (egl.
”åbenbaringens bog”) er den arabiske betegnelse for ”Johannes’ Åbenbaring”.
Ergo gestaltes aktørernes eksistenser i romanernes tre inbyrdes
korresponderende segmenter via ensartede tilstedeværelsesmarkører.
Totaloplevelsen fremstår således som funderet på disse efter hinanden
følgende perceptionstyper:
- en visuel
- en auditiv
- en skripturel
59
Ibid., pp. 503-508.
60
”Det forskelliges formmæissge identitet hos Proust”, p. 51.
61 Hans Wehr, A Dictionary of Modern Written Arabic, red. J. Milton Cowan, 3. udgave, Spoken
Language Services, Ithaca, N.Y., 1976.
62
”Det havde ikke overrasket ham [Galip], at Rüya betød drøm”, Den sorte bog, p. 19.
63 Ibid., p. 19.
28