Indhold Indledning - Institut for Æstetik og Kommunikation - Aarhus ...

approchement le plus doux, et à quelle distance nous pouvons
être des personnes aimées au moment où il semble que nous
n’aurions qu’à étendre la main pour les retenir. Présence réelle
que cette voix si proche – dans la séparation effective! Mais
anticipation aussi d’une séparation éternelle. 41
Ved den artikulation efterlades stemmen i et eksistentielt limbo løsrevet fra
kroppen, og som sådan angstfremkaldende, da dette forhold, at en, der er os
nær, kan være u(be)rørlig, påminder os ikke blot om det (nu)værende fravær,
der betinger det telefoniske nærvær, men også om (muligheden for) et
kommende varigt fravær, hvilket stiller os alene med hensyn til vor værens
ensomhed. Således afløses den idylliske genkendelsesglæde, der indleder
begge (telefon)samtaler – henholdsvis ”Han var glad for at vide, at Rüya ikke
gik rundt bag sin hukommelses lukkede døre, men i den verden, som alle
kender” og ”C’est lui, c’est sa voix qui nous parle, qui est là” -, den euforiske
begejstring over miraklets indfinden, der også kendes fra Walter Benjamins
beskrivelse af sin første telefonsamtale, 42 af en skuffende erkendelse af
diskrepansen mellem det sansede og de faktiske forhold, mellem stemmens
momentane fysikalitet og den andens blivende fravær. Herved adskiller
telefonsamtalerne sig radikalt fra Marcel og Albertines passiarer gennem
væggene, da den andens stemme og lyde i disse situationer netop positivt
tilkendegiver, at om end vedkommende er ude af syn, da er denne anden én
ganske nær, situeret i det tilstødende rum, og således tilnærmelig, tilgængelig
for berøring og fuldstændig fysisk forening, ikke i den øjeblikkelige situation,
men i den allernærmeste fremtid, hvis man nærer ønske herom.
Telefonen, der indtager en signifikant position i Den sorte bog, er af
natur bedragerisk, utroværdig, et karakteristikon, der accentueres i romanens
beskrivelse af det kommunikationsinstrument Galip benytter til samtalen
med Rüya:
41
Marcel Proust, Le Côté de Guermantes, in À la Recherche du temps perdu III, Gallimard, (coll.
Folio), Paris, 2002, p. 126.
42 Walter Benjamin, Berliner Kindheit um neunzehnhundert, Suhrkamp, Frankfurt a.M., 1996, p.
18.
22