Indhold Indledning - Institut for Æstetik og Kommunikation - Aarhus ...

edrag, der, når det detekteres er afslørende med hensyn til de
grundlæggende, motiverende faktorer, der har foranlediget bedraget. Rüya
forbindes allerede på et tidligt stadium i hendes forsvinden i Galips
bevidsthed med Celâl, hvilket ses ved middagen hos tante Hâle, fra hvilken
Rüya er udeblevet, hvor Galip netop ved selvsyn har konstateret, at Rüya
heller ikke er i deres lejlighed, hvilket han skjuler med en løgn om, at hun er
forkølet, og derfor må holde sengen, da Galips fader besvarer et
telefonopkald, og Galip ud fra faderens hørbare halvdel af samtalen forsøger
at bestemme, hvem det er han taler med: ”’Han er her ikke, han er ikke
kommet, hvem er De?’ sagde hans far. ’Tak ... Jeg er hans onkel. Desværre er
han ikke sammen med os her i aften.’ ’Nogen, der vil tale med Rüya,’ tænkte
Galip. ’Nogen, der ville tale med Celâl,’ sagde hans far”. 45 Selvom det turde
være indlysende for enhver, der, som Galip, følger samtalen ”ved intens
lytten”, 46 at det Celâl, og i hvert fald ikke Rüya, der ønskes kontakt med,
drager Galip straks den modsatte, og fejlagtige, slutning. På dette tidspunkt
er der altså allerede i hans bevidsthed en sammenhæng mellem fraværet af
Rüya og fraværet af Celâl, men denne sammenkædning foregår ureflekteret i
et præreflektivt bevidsthedsrum, dvs. en førbevidst viden, 47 og Galip er
således endnu ikke i stand til at konkludere ud fra de registrerede indtryk,
der, om end de i situationen fører til en fejlagtig slutning, faktisk foregriber
sandheden.
Det er via telefonen, at Galip opretholder illusionen, løgnen, om Rüyas
sygdom overfor familien, og således fortrænger hendes egentlige (blivende)
fravær, 48 men først og fremmest så er telefonen den katalysator, der
fremprovokerer Galips transformationsproces; det er i telefonen, at Galip
første gang antages for at være Celâl, 49 og det er konfronteret med denne
oplevelse, at Galip opdager, at han kan unddrage sig selv, at han kan, at han
har muligheden for at blive en anden.
45 Den sorte bog, p. 42.
46 Ibid., p. 42.
47 Cf. Maurice Merleau-Ponty, Phénoménologie de la Perception, Gallimard, Paris, 1945, pp. 95-
98.
48 Den sorte bog, pp. 65, 114.
49 Ibid., p. 243.
24