Indhold Indledning - Institut for Æstetik og Kommunikation - Aarhus ...

primært taler til hinanden, idet kvinden insisterer på at blive i Türkân Sorays
rolle i filmen Luder og madonna, reciterende replikker fra denne film, mens
Galip taler til den prostituerede som var hun Rüya:
”Vi skulle have mødt hinanden for længe siden ...”
”Men vi har mødt hinanden for længe siden,” sagde
Galip, idet han betragtede kvindens ansigt i spejlet. ”Vi sad
ganske vist ikke ved siden af hinanden i skolen, men når
vinduet efter lange diskussioner på varme forårsdage blev
lukket op, kunne jeg på samme måde som nu betragte dit ansigt,
der blev reflekteret i vinduet, der virkede som et spejl på grund
af den sorte tavle lige bagved.”
”Hmm ... Vi skulle have mødt hinanden for længe siden.”
”Vi har mødt hinanden for meget længe siden,” sagde
Galip. 116
Da kvinden forlader sin plads foran spejlet, og ligger sig på sengen, træder
hun samtidig ud af sin (ekstra) rolle, og agerer nu atter skuespillerinden
Türkan Soray, hvilket også Galip i sin konversation accepterer. Forstillelsen er
total, da den prostituerede håbefuldt udbryder: ”Du forløser mig fra dette liv,
jeg mener fra dette film-liv. Jeg er træt af dette kunstnerliv. Disse ukultiverede
mennesker her til lands; i deres øjne er en filmskuespillerinde ikke en
kunstner, men en luder.” 117 Da de omfavner og kysser hinanden, konstaterer
Galip, at der kun er ganske lidt ved kvinden, der minder om Rüya, og i
modsætning til når han kyssede sin kone, hvor der altid var et kort øjeblik,
hvor han bekymret tænkte, ”at hun var blevet en helt anden person”, 118
fornemmer han nu, at det er ham selv, der forvandler sig, at det er ham selv,
der er en anden. Efterfølgende demonstreres spejlets dokumentaristiske
funktion:
Da Galip opdagede, at de kunne se sig selv i spejlet fra denne
ende af sengen, forstod han formålet med hele dette sødmefulde
tumleri, der havde kastet dem fra side til side i sengen. Kvinden
nød synet af spejlbilledet, mens hun klædte sig selv og Galip af.
116 Den sorte bog, p. 152.
117 Ibid., p. 153.
118 Den sorte bog, p. 155.
44