Indhold Indledning - Institut for Æstetik og Kommunikation - Aarhus ...

afmægtigheden i mødet med den u(op)nåelige elskede, om end denne er
umiddelbart, fysisk nærværende, vækker i lighed med fotografiet tanken om
et blivende fravær. I så henseende ækvivalerer begivenheden den telefoniske
kontakt, der, under forhold, der dikterer faktisk adskillelse, muliggør
stemmens reelle tilstedeværelse, altså kombinationen af et spatialt der og et
temporalt nu, hvorved der opstår en flygtighed, en fraværenhed i mødet med
den anden, der i Den sorte bog og Trækopfuglens krønike fører til, at den
ubestemte, telefonen, overtager samtalen fra og med den bestemte anden.
Mediets immanente memento mori er fundamentalt; det er ifølge Blanchot
essentielt for selve den sproglige konstituering:
Sans doute, mon langage ne tue personne. Cependant: quand je
dis ’cette femme’, la mort réelle est annoncée et déjà présente
dans mon langage; mon langage veut dire que cette personne-ci,
qui est là, maintenant, peut être détachée d’elle-même,
soustraite à son existence et à sa présence et plongée soudain
dans un néant d’existence et de présence; mon langage signifie
essentiellement la possibilité de cette destruction; il est, à tout
moment, une allusion résolue à un tel événement. 179
Benævnelses- eller betegnelsesakten tilfører objektet en metafysisk dimension,
der indebærer, og fordrer objektets mulige (varige) fravær. I det skrevne
sprog, skriften, resulterer medieringen i kombinationen af et spatialt der og et
temporalt da. 180 De tre tilstedeværelsesmarkører, billedet, stemmen, skriften,
baserer sig på henholdsvis visuel, auditiv og skripturel kontakt, hvilket svarer
til disse efter hinanden følgende eksistensmodi:
- apparition
- lokution
- okkultation
179 ”La littérature et le droit à la mort”,p. 326.
180 Når Toru Okada kommunikerer med Kumiko via computer reduceres den tidslige afstand,
den elimineres ikke.
62