Indhold Indledning - Institut for Æstetik og Kommunikation - Aarhus ...

absolutte væren, Allâh, har skabt Âdam, dvs. mennesket i sit billede, er også
hans navn at læse på det menneskelige ansigt, skrevet med klare arabiske
bogstaver, således at næseryggen er alif (A), næseborenes ydersider to lâm (L),
og endelig er øjnene formet som et hâ’ (H). Ansigtets særstatus forklares i ar-
Rasâ’il (egl. ”afhandlinger”), et hurufistisk skrift af ukendt oprindelse
omhandlende det koraniske udsagn kullu shayin hâlikun illâ wadjhahu (”alting
skal forgå undtagen hans ansigt”), 158 hvor det konstateres, at wadjh Allâh
(”Guds ansigt”) betegner det guddommelige ord, ordet, der er konstrueret af
lyde (lyde er altid i islamisk tradition identiske med bogstaver), et faktum,
der ifølge forfatteren underbygges af mennesket selv, idet det efterfølgende
hedder: ”la preuve en est que dans le corps de l’homme, le visage est le plus
noble des membres”. 159 Det hedder endvidere: ”Tout ce que tu vois, c’est ABC;
rien n’existe au dehors de la face du Dieu très haut”. 160 Hurufismen forener
således læsningen af verden med læsningen af mennesket, og det er denne
mystiske læsestrategi, der bliver den kodenøgle, der muliggør Galips
dechifrering af omverdenen.
Centralt i Den sorte bog er Galips mange vandringer, og som Stene-
Johansen påpeger med reference til Georg Büchner, bør man, når
personerne i en roman begynner å gå, [...] være på vakt. Rutene
for spaserturene, vandringene, promenadene, løpingen, kort
sagt forflytningen (til fots) kan være svært signifikante, og
aktiviteten, vandringen, kan i seg selv være betydningsfull. Det
skjulte tegn eller den tapte hieroglyf som Nerval vil finne, er
kanskje nærmere enn man aner. Hva om kroppen var denne
hieroglyf? 161
Galip foretager to store vandringer. Den første store vandring 162 begynder i
Nishantashi, hvorfra Galip tager en taxi til Galata-broen, der forbinder Det
Gyldne Horns nordlige og sydlige bred, som han forcerer til fods, hvorefter
158
Al-Qur’rân, (’Uthmân udgaven), Kuwait, 1992, sura 28, vers 88.
159
Clément Huart, Textes persans relatifs à la secte des Houroûfîs [...], p. 110.
160
Ibid., p. 111.
161
Aurélia de Nerval, p. 182. Stene-Johansen henviser til Georg Büchner, Sämtliche Werke und
Briefe I, Christian Wegner Verlag, Hamburg, 1967, p. 79.
162
Den sorte bog, pp. 222-240.
55