Indhold Indledning - Institut for Æstetik og Kommunikation - Aarhus ...

couleurs, aux éclats, ou aux transparences). La description optique est en effet
celle qui opère le plus aisément la fixation des distances: le regard, s’il veut
rester simple regard, laisse les choses à leur place respective.” 12 Det (still)
billede, der tegnes af Rüya, forlener hende med samme grad af Unheimlichkeit,
der sædvanligvis knytter sig til stillebenet; 13 hun fremstår intakt og distant,
uopnåelig og uudgrundelig i sin dødlignende søvn, på en og samme tid nær-
værende og fraværende, reelt tæt på, og dog i realiteten i en anden verden,
nemlig drømmens. Den rent visuelle perception forlenes endvidere med en
jalousigenererende alienation, hvis ophav netop er en erkendelse ikke blot af
synets begrænsninger, men endogså dets negative evne til i situationen at
påpege disse, dvs., den skuffende påmindelse om skellet mellem det sete, og
det, der ikke (kan) ses, mellem det nærværende og det fraværende, og først
og fremmest demonstrationen og konstateringen af den paradoksale og
tragiske kløft, der kan eksistere mellem tilsyneladende nærtstående individer,
en synsbedragerisk kollaps, der i Prousts tematisering revaloriserer på
forhånd den af Robbe-Grillet konciperede distancepoetiks perspektiv:
”Comme la vue est un sens trompeur! Un corps humain, même aimé comme
était celui d’Albertine, nous semble, à quelques mètres, à quelques centimètre,
distant de nous.” 14 Opdagelsen af forskellen mellem de rent faktiske forhold
og oplevelsen af disse er ikke i direkte opposition til Robbe-Grillets
konception; på sin vis synes den at verificere denne, idet det er uomtvisteligt,
at synet som sans er en særdeles effektiv distancedistributør, og at den som
sådan på funktionel vis kan indgå i de sammenhænge Robbe-Grillet
fremhæver; men når synet ikke vil ”rester simple regard”, når det afstår fra
sin blot og bare ’synlighed’, da indgår det ikke i konteksten som et
transparent led, men som en distanceblænder, der kan forstøre og forvrænge,
men også påpege skellet, kløften, mellem de tilstedeværende subjekter. Det
(mis)forhold fortælleren hos Proust verbaliserer i ovenanførte citat, er en
12 Alain Robbe-Grillet, ”Nature, humanisme, tragédie”, in Pour un nouveau roman, Éd. de
Minuit, Paris, 1986, p. 65.
13
Cf. ”Fænomenologi og topofili”, p. 81.
14 Marcel Proust, Sodome et Gomorrhe, in À la Recherche du temps perdu IV, Gallimard, (coll.
Folio), Paris, 2000, p. 512.
9