Indhold Indledning - Institut for Æstetik og Kommunikation - Aarhus ...

”Sufitraditionen bruges ikke som ideologi af Orhan Pamuk, men fordi han
har brug for traditionens billeder og fabler, når han skal orientere sig i det
modernes labyrint.” 186 Goldbæk paralleliserer forholdet med det, der
eksisterer mellem James Joyces Ulysses og Homers Odysseen, samt mellem À la
Recherche du temps perdu og den jødiske kabbalisme, der ligeledes er det
underliggende lag i Nervals Aurélia. Styrken i dette (gen)brug af præ-
moderne traditioners billeder skyldes ifølge Goldbæk, at ”disse billeder
rummer en form for poetisk og erkendelsesmæssig ’løftelse’, en form for
transcendens, fuldstændig svarende til de erfaringer europæisk kunst og
litteratur har gjort siden romantikkens tid, hvor jagten på mytiske og religiøse
billeder som modvægt til sækulariseringen tager sin begyndelse.” 187 Denne
praksis har afgørende ligheder med det poetiske princip nazire, kunsten ”at
give nyt liv til allerede eksisterende, klassiske former og temaer, ved hjælp af
nye metaforer og ordspil”, 188 der stammer fra den osmanniske Divan-lyrik. 189
Dette princip realiseres ligeledes i romanernes palimpsestiske relationer til
hinanden, hvilket fordrer en revidering af traditionelle komparative studier,
der fremhæver nationale tilhørsforhold, genrenormer og stilistiske
similariteter, dvs. en læsestrategi, hvor man i detaillæsninger tager
udgangspunkt i scener med særlige topoi, der derefter skrives ind i en fælles
temaramme. Denne opgaves temaramme, der omhandler forholdet mellem
subjektet og objektet og det intersubjektive forhold i moderniteten, har to
teoretiske foki: Merleau-Pontys fænomenologiske undersøgelser, der er
baseret på en generel konception af den andens krop, men som udvides til at
gælde for den menneskelige verden som sådan, og Benjamins historiske og
kontekstuelle modernitetsanalyse, der er baseret på en læsning af den
moderne storby, dens strukturer og institutioner, fx bordellet, der resulterer i
en karakteristik af det moderne subjekt. Min analyse viser, hvordan en
bestemt virkelighedsgengivelse relaterer sig til bestemte fænomenologiske
topoi, der er knyttet ikke bare til den moderne storby, men også til en mystisk
186 ”Spejlets ødelæggelse”, p. 52.
187
”Spejlets ødelæggelse”, p. 52.
188
Ibid., p. 53.
189
Cf. Den sorte bog, p. 268.
66