Indhold Indledning - Institut for Æstetik og Kommunikation - Aarhus ...

Eines der Arkana, die der Prostitution erst mit der Groβstadt zu
[ge]fallen sind, ist die Masse. Die Prostitution eröffnet die
Möglichkeit einer mythischen Kommunion mit der Masse. Die
Entstehung der Masse ist aber gleichzeitig mit der der
Massenproduktion. Die Prostitution scheint zugleich die
Möglichkeit zu enthalten, es in einem Lebensraum auszuhalten,
in dem die Objekte unseres nächsten Gebrauchs mehr und mehr
Massenartikel geworden sind. In der Prostitution der groβen
Städte wird das Weib selber zum Massenartikel. 104
Denne dobbelttydighed artikulerer den oppositionsrelation, der må eksistere
mellem prostitutionssituationens symbolske simulation og den reelle
korporlige kolportage. Bordellet (re)præsenterer derfor en total omkalfatring
af hverdagslivet, en radikal omskrivning af de etablerede borgerlige normer
og regler, resulterende i indførelsen af en dynamisk, perverteret uorden, der
hidrører fra bærmen: ”Bei Baudelaire ist die Prostitution die Hefe, die die
Massen der groβen Städte in seiner Phantasie aufgehen läβt.” 105 Som sådan
muliggør bordellet indenfor de fysiske rammer, der definerer dets eksistens,
mødet med en både reel og imaginær andethed.
I Den sorte bog i kapitlet ”Billedernes hemmelighed” 106 berettes
historien om en malerikonkurrence, der udskrives i anledning af åbningen af
Mellemøstens største bordel i Istanbul. De to konkurerende kunstnere får
hver tildelt en af bordellets indgangshals to sidevægge, imellem hvilke et tykt
tæppe efter krav fra kunstnerne spændes ud, for at hindre plagiering. Ved
ferniseringen afsløres
på den ene væg et herligt billede af Istanbul, men på den
modsatte side et spejl, der viste det første billede endnu mere
strålende på grund af lyset fra sølvkandelabrene, og endnu
smukkere og mere tiltrækkende end det i virkeligheden var.
Prisen fik naturligvis maleren, der havde sat spejlet op.
Men også de fleste af etablissementets kunder blev endnu
mange år efter så fascinerede af de utrolige billeders skønhed på
104 Walter Benjamin, ”Zentralpark”, in Charles Baudelaire. Ein Lyriker im Zeitalter des
Hochkapitalismus, Suhrkamp, Frankfurt a.M., 1997, p. 164.
105 ”Zentralpark”, p. 165.
106 Den sorte bog, pp. 404-409.
40