Indhold Indledning - Institut for Æstetik og Kommunikation - Aarhus ...

More documents

Recommendations

Info

Sooner or later, anyone who claims to be working in comparative literature has to try and answer the inevitable question: What is it? The simplest answer is that comparative literature involves the study of texts across cultures, that it is interdisciplinary and that it is concerned with patterns of connection in literatures across both time and space. 1 I Michel Foucaults (diskurs)analyse er ophævelsen af bogens og oeuvrets enhed et imperativ; disse repræsenterer den mest umiddelbare og definitive form for afgrænsning, og problematiseringen af gyldigheden af denne afgrænsningspolitik er derfor essentiel for den litterære emancipation: ”C’est que les marges d’un livre ne sont jamais nettes ni rigoureusement tranchées: par-delà sa configuration interne et la forme qui l’autonomise, il est pris dans un système de renvois à d’autres livres, d’autres textes, d’autres phrases: noeud dans un réseau.” 2 Korpus vil være en række komparative analyser af Marcel Prousts À la Recherche du temps perdu (1913-1927), Orhan Pamuks Den sorte bog (1990) og Haruki Murakamis Trækopfuglens krønike (1997), dvs. tekster, der er blevet klassificeret som tilhørende henholdsvis et modernistisk og et postmodernistisk (roman)register. Der er i sagens natur tale om en selektiv analyse, idet de analyserede passager betragtes som signifikante ikke for teksterne i deres helheder, men som demonstrationer af en bestemt virkelighedsgengivelsesteknik. Disse romaner er bundet sammen af et kompliceret net af (forskel)ligheder, hvor forskellene, af hvilke det epokale skisma mellem Proust henholdsvis Pamuk og Murakami er allerede nævnt, nok er mere indlysende end lighederne. De tre romaner er således blevet til i tre forskellige kulturkredse, der adskiller sig markant fra hinanden, hvad enten man ser på områdernes reelle, geografiske placering eller på deres mentale såvel som reelle kultur- og realhistorie. Alene mellem de tre sprog er der en verden til forskel. Men der er også et stort antal ligheder, ligheder i det store og i det små, der sammenfletter de tre tekster, der således også kommer til at dække over hinanden, til at indhylde hinanden. Disse ligheder kan bedst 1 Susan Bassnett, Comparative Literature: A Critical Introduction, Blackwell, Oxford, 1993, p. 1. 2 Michel Foucault, L’archéologie du savoir, Gallimard, Paris, 1969, p. 34. 2
karakteriseres ved den wittgenstein’ske forståelse af begrebet ”familieligheder”. Lighederne mellem de tre tekster er således både transepokale og transkulturelle, men de er først og fremmest transtekstuelle. Gérard Genette, der definerer transtekstualitet, tekstens tekstuelle transcendens, som ”tout ce qui le met en relation, manifeste ou secrète, avec d’autres textes”, 3 skelner i Palimpsestes (1982) mellem fem transtekstuelle relationstyper: 1) Intertekstualitet, dvs. samtidighed mellem to eller flere tekster, fx ved inkorporation af citation, plagiat og allusion. 2) Paratekstualitet, dvs. den interne forbindelse mellem teksten og dens paratekst, der er en fællesbetegnelse for en mængde forskelligartede allo- og autografiske fænomener, fx titel, noter, illustrationer og bogomslag. 3) Metatekstualitet, dvs. den kommenterende forbindelse mellem tekster, hvor en tekst uden nødvendigvis at nævne eller citere en given tekst forholder sig (kritisk) til denne. 4) Hypertekstualitet, dvs. en tekst, der forener en tekst B, hyperteksten, med en tidligere tekst A, hypoteksten, på en måde, der ikke er kommenterende. Ergo er hyperteksten et mere eller mindre evident derivat, affødt af, og koblet til, en (eller flere) antetekst(er), dens hypotekst (er). Denne form for transtekstualitet kan endvidere artikuleres i imitation (indirekte transformation) og (direkte) transformation. 5) Arkitekstualitet, dvs. mængden af generelle og transcendente kategorier, fx diskurstyper, fremstillingsmåder og litterære genrer, den enkelte tekst udspringer af. De transtekstuelle relationer, der eksisterer mellem de tre romaner, er tydeligvis først og fremmest af hypertekstuel og intertekstuel karakter. Frederik Tygstrup tager i sit bidrag til konciperingen af en egentlig morfologi for den gruppe af romaner, han benævner ”monstrøse”, 4 afsæt i den analysemåde Antoine Compagnon udvikler i sin studie i À la Recherche du 3 Gérard Genette, Palimpsestes, Éd. du Seuil, Paris, 1992, p. 7. 4 Frederik Tygstrup, ”Den monstrøse roman”, in På sporet af virkeligheden, Gyldendal, København, 2000, p. 15. 3
Page 1: Indhold Indledning.................
Page 5 and 6: Rekonstruktioner I: Den elskede Lig
Page 7 and 8: Dès le matin, la tête encore tour
Page 9 and 10: couleurs, aux éclats, ou aux trans
Page 11 and 12: Fortællingens (still)billedlige fr
Page 13 and 14: på bordet. Derefter får Galip bun
Page 15 and 16: savais que je n’étais plus regar
Page 17 and 18: Vi så tidligere demonstreret, hvor
Page 19 and 20: Stemmen Det andet identificerede pe
Page 21 and 22: placeret i hvert sit rum som de er,
Page 23 and 24: Ringeanordningen på telefonen, der
Page 25 and 26: Den ovenanførte passus’ tilskriv
Page 27 and 28: Brevet tilbyder unægtelig en form
Page 29 and 30: I Den sorte bog er de tre segmenter
Page 31 and 32: puisqu’il comporte toujours un au
Page 33 and 34: som tilstedeværelsesmarkør ikke f
Page 35 and 36: med at betragte, eller som Merleau-
Page 37 and 38: Det var, som om at jeg ikke var til
Page 39 and 40: delirare, ”gå af sporet”), sam
Page 41 and 42: væggene, at de nød dem på hver s
Page 43 and 44: ”En attendant, dis-je à Jupien,
Page 45 and 46: Noget senere betragtede de begge to
Page 47 and 48: innocente fut le seul rêve qui me
Page 49 and 50: Djalâluddîn), 137 og da denne dø
Page 51 and 52: Elskede, den Anden, der (gen)findes
Page 53 and 54:
jordoverfladen, alt det, som har gj
Page 55 and 56:
absolutte væren, Allâh, har skabt
Page 57 and 58:
hjemturen foretages via Atatürk-br
Page 59 and 60:
og mental udstrækning. I diametral
Page 61 and 62:
kategorisering af de tre mentale gr
Page 63 and 64:
Apparitionen (re)præsenterer i lig
Page 65 and 66:
Die Prostitution kommt mit der Enst
Page 67 and 68:
forståelse af verden, og hvordan d
Page 69 and 70:
Goldbæk, Henning, ”Spejlets øde
Page 71 and 72:
The topic of this paper, which is e
show all

Indhold Indledning - Institut for Æstetik og Kommunikation - Aarhus ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?