Indhold Indledning - Institut for Æstetik og Kommunikation - Aarhus ...

sådan af kunden, der bedømmer den, køber den og bruger den. Den illusion,
kunden køber, er illusionen om den prostituredes tilstedeværelse, dvs.
illusionen om, at denne ikke agerer, men deltager emotionelt i akten. Den
prostituerede distancerer sig i situationen fra sin egen krop, og betragter sig
selv udefra, ”som om hun var en helt tredje”. Men kundens krop er ligeledes
en genstand, og behandles som sådan af den prostituerede. Den illusion, den
prostituerede sælger (til sig selv), er illusionen om, at kunden ikke involverer
sig emotionelt i akten, at kunden ligesom den prostituerede blot er en
mekanisk del af et kropsligt maskineri, der fungerer uafhængigt af de to
subjekter, der udskilles ved processen. Prostitutionssituationen illustrerer
således i dramatisk form relationen mellem subjektet og den anden, der for
subjektet altid allerede er en genstand i dets perceptive og praktiske felt.
Den anden genstandsagtige karakter er fundamentalt uomgængelig,
men den anden er også en genstand med ganske særlige beføjelser, idet den
anden ligeledes træder frem som en alternativ subjektivitet, hvilket
konstituerer et forpligtende, intersubjektivt værensfællesskab, det Merleau-
Ponty kalder det moralske:
De même que la perception d’une chose m’ouvre à l’être, en
réalisant la synthèse paradoxale d’une infinité d’aspects
perceptifs, de même la perception d’autrui fonde la moralité en
réalisant le paradoxe d’un alter ego, d’une situation commune, en
me replacant moi, mes perspectives et ma solitude
incommunicable dans le champ de vision d’un autre et de tous
les autres. 183
Det moralske imperativ fødes således af mødet med den anden, et møde, der
ligeledes udstiller den enkeltes énsomhed (blandt mennesker).
I den historiske modernitet illustreres dette paradoks gennem massens
anonymisering af individet og gennem det faktum, at prostitutionens
inkorporation i massen muliggør etableringen af et mytisk fællesskab, der i sit
inderste dominerer, og afspejler storbyens labyrintiske karakter. Således
hedder det hos Benjamin:
183 Le primat de la perception et ses conséquences philosophiques, p. 70.
64