Indhold Indledning - Institut for Æstetik og Kommunikation - Aarhus ...

placeret i hvert sit rum som de er, men samtalens kollaps er ikke betinget af
manglen på reelt fysisk nærvær, et fysisk nærvær, der var tilstede i den første
scene, men ikke bidrog til at mindske manglen på empati. Den prægnante
(fysiske) distance, der i situationen er indlagt mellem de to aktører,
dramatiseres hos Proust i en situation, der korresponderer med det andet
identificerede perceptive segment:
Les cloisons qui séparaient nos deux cabinets de toilette [...]
étaient si minces que nous pouvons parler tout en nous lavant
chacun dans le nôtre, poursuivant une causerie qu’interrompait
seulement le bruit de l’eau, dans cette intimité que permet
souvent à l’hôtel l’exiguité logement et rapprochement des
pièces, mais qui, à Paris, est si rare. 40
Den fysiske adskillelse i dette segment konkretiseres ved væggene, der
nægter de to rum accessibel kontinuitet; Marcel og Albertine er simultane,
mentalt tilstede i samme (bevidstheds)tid, men reelt henvist til hver sit rum,
en dikotomi, der (gen)findes i den telefoniske kontakt mellem Galip og Rüya;
denne dikotomi er en omvending af det forhold, der gør sig gældende i det
første identificerede perceptive segment, det rent visuelle, hvor de to aktører
er placeret nær hinanden, hvad angår krops- og stedslig kontiguitet, hvorved
man ved sammenkørsel af de to segmenter opnår en chiastisk figur, der
realiserer forholdet mellem segmenternes oppositionsrelaterede bestanddele.
Marcel og Albertines momentane separation forstyrrer dog ikke den fælles
intimitetsfølelse, der opstår i forbindelse med disse samtaler. Om end den
andens nærvær således er kommunikationsformen, dialogen, iboende, så er
den andens fravær kommunikationsmiddelet, telefonen, iboende, en
oppositionsrelation, der artikuleres i Le Côté de Guermantes (1920):
C’est lui, c’est sa voix qui nous parle, qui est là. Mais comme elle
est loin! Que de fois je n’ai pu l’écouter sans angoisse, comme si
devant cette impossibilité de voir, avant de longues heures de
voyage, celle dont la voix était si près de mon oreille, je sentais
mieux ce qu’il y a de décevant dans l’apparence du
40 La Prisonnière, p. 5.
21