Indhold Indledning - Institut for Æstetik og Kommunikation - Aarhus ...

For at kunne udholde sine dumme (men uundværlige) disciples
beundring såvel som den kvælende atmosfære i en anatolisk by
i det trettende århundrede, havde digteren brug for andre
identiteter, som han altid opbevarede som tøj i en garderobe, for
en gang imellem at tage det frem og finde ro og salighed i de
forskellige forklædninger. 148
Celâl paralleliserer denne adfærd med Harûn ar-Rashîd, kaliffen, der i Alf
layla wa-laylatan (Tusind og én nat) om natten iklæder sig bondetøj, og bevæger
sig iblandt sine undersåtter. Denne kunstneriske empati gør, at forholdet
mellem flanøren og byen kan udlægges som flanørens projektion. Flanøren er
ligesom den prostituerede ligeledes en del af markedet: ”Im Flaneur begibt
sich die Intelligenz auf den Markt. Wie sie meint, um ihn anzusehen und in
Wahrheit doch schon, um einen Käufer zu finden. In diesem
Zwischenstadium, in dem sie noch Mäzene hat aber schon beginnt, mit dem
Markt sich vertraut zu machen, erscheint sie als bohème.” 149 Han kan med
mængden som baggrund iscenesætte sig selv som helten, der ikke er helt,
men agerer helt i en tragedie, i hvilken denne rolle er ubesat. 150
Metropolen underlægger sig ikke sine indbyggere, den er i konstant
bevægelse, og er således altid allerede i færd med at (om)forme sig ud fra en
egen morfologi; den er en labyrint, der ikke er én labyrint, men en
”palimpsest af labyrinter, hvor den ene plan delvis udvisker den foregående,
som den afløser.” 151 Der eksisterer altså en samtidighed af fortid og nutid i
den moderne storby, og således også i Pamuks Istanbul, hvor resterne efter de
mange civilisationer, der har beboet stedet, kan studeres ved en stratigrafisk
undersøgelse af dens arkæologiske lag, dens undergrund. Dette aspekt
betones i Den sorte bog i kapitlet ”Når vandet i Bosporus trækker sig
tilbage”, 152 og i afsnittet, hvor Galip ledes ned i Istanbuls katakomber, for der
at se ”grotterne, underetagerne, de ulyksalige, der lever under
148 Den sorte bog, p. 265.
149 Walter Benjamin, ”Paris, die Hauptstadt des XIX. Jahrhunderts”, in Das Passagen-Werk, in
Gesammelte Schriften V.1, Suhrkamp, Frankfurt a.M., 1998, p. 54.
150 ”Das Paris des Second Empire bei Baudelaire”, p. 96.
151 Orhan Pamuk, ”Istanbul – inspirationens skatkiste”, in Berlingske tidende, 10-03-1996.
152 Den sorte bog, pp. 24-28.
52